Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SE REE
Krig og Fred 239
Nej, hvad han saa gjorde eller ikke, var han leveret! Maaske
vilde han endnu have kunnet klare sig, hvis ikke Fyrst Vasilij,
som ellers sjældent saa” nogen hjemme, med ét havde fundet
paa at holde Selskab hver anden Dag; og Pierre kunde ikke godt
udeblive, da det udtrykkelig blev sagt til ham, at hans Fra-
værelse vilde ødelægge det hele og vække almindelig Skuffelse.
Og dertil kom, at hans faderlige Ven havde en ganske egen Evne
til at holde ham fast. I de korte Øjeblikke Fyrsten var hjemme,
fangede han gerne hans Haand og hviskede et eller andet lille
Ord til ham, der gjørde ham det umuligt at undslippe. Hvor
kunde han gaa, naar den anden sagde: ,Saa ses vi i Morgen!"
eller: ,Vi ses til Middag!" eller: Det er for din Skyld, jeg bliver
hjemme i Dag!" Og det mærkeligste var, at man slet ikke kunde
mærke, at han bragte dette Offer for Pierres Skyld, da han saa
godt som aldrig henvendte Ordet til ham. Pierre havde den stør-
ste Lyst til at echappere, men han følte, at han manglede Mod
dertil. Daglig sagde han til sig selv: ,Jeg maa se at forstaa hende
og lære hende at kende. Jeg maa søge at faa Klarhed paa hende."
— ,Er hun dum?" spurgte han atter og atter sig selv, og Svaret
lød saa hver Gang: ,Nej, hun er ikke dum — hun er dejlig! Hun
siger jo rigtignok ikke meget, men det, hun siger, er altid klart
og forstaaeligt, og følgelig er der intet i Vejen med hendes For-
stand." Undertiden søgte han at prøve hende ved at føre hende
ind paa en aandrig Samtale, men hun svarede ham da enten med
en kort Bemærkning, som viste, hvor lidt dette Tema interes-
serede hende, eller ogsaa med et Blik og et Smil, der i hans Øjne
var et uomtvisteligt Bevis paa hendes Overlegenhed. Og hun
havde ogsaa ganske sikkert Ret, naar hun mente, at dette ly-
sende Smil, der syntes at faa en ganske særegen Betydning, naar
hun henvendte det til ham, havde meget mere at sige end alle
hans Argumenter tilsammen. — Pierre mærkede godt, at alle
ventede af ham, at han skulde sige dette ene Ord, som førte ham
over Rubikon, og han vidste, at han tidligt eller sent vilde over-
skride den, og dog gøs han ved den blotte Tanke om, at det en- i
gang vilde ske. Saa godt som daglig i disse seks Uger, under Bld
hvilke han følte sig draget nærmere og nærmere hen mod den til
Afgrund, der laa foran ham, spurgte han sig selv, hvor hans (RÅ
Villie var henne, for han mærkede til sin Forfærdelse, at den
Smule, han havde, bogstavelig talt gled bort fra ham, hver Gang i
han skulde bruge den. Pierre hørte til dem, der kun er stærke, dut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
