Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 241
jo, at jeg ikke mere kan trække mig tilbage, for baade hun og
alle de andre venter sikkert paa en Afgørelse, og følgelig kan
det ikke gaa an at skuffe dem. Men hvordan skal jeg bære mig ad
dermed? — Ja, det har jeg ikke Begreb om, jeg véd kun, at det
vil ske, lige saa sikkert som jeg sidder her!" tænkte han og stjal
sig i det samme til at se paa hendes hvide Skuldre, som han kunde
skimte gennem Floret, Og pludselig kom der saa en stærk Fø-
lelse af Skamfuldhed over ham. Det generede ham, at han saa-
ledes var Genstand for alles Opmærksomhed, og at han med sit
tykke, røde Ansigt sad her som en anden Paris ved Siden af den
underdejlige Helene. ,Men saadan gaar det vist altid til, og det
kan vel ikke være anderledes," sagde han til sig selv for at trøste
sig. Han havde jo faktisk intet gjort, for at det skulde komme saa
vidt. Da han rejste fra Moskvå sammen med Fyrst Vasilij, var
der endnu ingenting i Vejen, og der kunde da heller ikke siges
noget til, at han havde taget imod hans Invitation og var flyttet
ind til ham. Og hvad han havde bedrevet under sit Ophold her i
Huset, var meget harmløst: han havde spillet Kort med hende,
baaret hendes Ridicule og ledsaget hende paa Spadsere- og Køre-
ture. Var der noget i det? Men hvornaar i Alverden var det da
egentlig begyndt? Ja, det vidste han ikke, og dog var det et Fak-
tum, at han sad her ved Siden af hende, næsten som hendes
forlovede. Det var virkelig højst mærkeligt. — Og midt under
disse Betragtninger hørte han med ét en Stemme, der syntes at
henvende sig til ham, men han var saa optaget af sine egne
Tanker, at han slet ikke forstod, hvad der blev sagt til ham.
»Naa, men saa sig mig dog, min Ven, naar du fik det Brev
fra Bolkonskij!" gentog Fyrst Vasilij for tredje Gang. — ,Du er
virkelig ualmindelig distrait i Aften, kære!" tilføjede han, og
Pierre mærkede i det Samme, at alles Øjne hvilede nysgerrigt
påa ham og Helene.
»Naa ja, naar de dog alle véd det, saa kan det jo ikke nytte |
at skjule det længer," tænkte han og smilede forlegent hen til |
Helene, der øjeblikkelig svarede ham med sit mest straalende |
Smil. i
»Men du vil nok slet ikke svare mig! Naar fik du saa Bre- |
vet?" spurgte Fyrst Vasilij, der lod til at interessere sig meget Lil
for dette vigtige Spørgsmaal. il
»For’ tre Dage siden; det var dateret Olmiitz,’" svarede Pierre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
