Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ll
Krig og Fred 243
ane, at den kun var tillært, og derpaa brummede han lidt i
Skægget og gik sin Vej med et saa bekymret og forvirret Ansigt;
at Pierre følte sig dybt rørt over, at endogsaa denne gamle Ver-
densmand ikke kunde skjule sin Betagethed og Sindsbevægelse ;
og da hans Øjne i det samme søgte Helenes, forekom det ham,
at ogsaa hun saa’ forvirret ud, og at hendes Blik bebrejdede
ham hans Mangel paa Beslutningskraft.
»Ja, jeg maa jo overskride Rubikon!"" tænkte Pierre, der saa
igen begyndte at tale med hende om de ligegyldigste Ting, og
hun svarede ham smilende med sin sædvanlige uforstyrrelige Ro.
Da Fyrsten atter kom ind i Salonen, sad hans Gemalinde og
talte med en anden ældre Dame om Pierre.
»Ja, vist er han et udmærket Parti," sagde Fyrstinden, ,men
derfor er det jo slet ikke Sagt, at de bliver lykkelige.”
»Husk, kære Veninde, at Ægteskaberne sluttes i Himlen!"
svarede den anden, og Fyrst Vasilij, der ikke gad høre paa Sam-
talen, satte sig saa hen i en Krog og begyndte at blunde, men
et lille Nik, han gjorde med Hovedet, vækkede ham pludselig
igen.
»Aline," sagde han til sin Hustru. »Gaa engang ind og se,
hvad de tager sig for.”
Fyrstinden nærmede sig Døren til det lille Kabinet, gik forbi
den med et paataget ligegyldigt Ansigt og kastede et hurtigt Blik
derind.
»Ja, de sidder ved Siden af hinanden og siger ikke et Ord,"
sagde hun til sin Mand, og denne rynkede saa Panden, medens
hans Kinder samtidig begyndte at dirre paa en højst uhyggelig
Maade. ,,Nej, nu skal det have en Ende!" tænkte han, og der-
påa gik han knejsende og med sikre Skridt ind i Kabinettet.
Hans Ansigt havde i dette Øjeblik et saa triumferende Udtryk, |
at Pierre rejste sig forskrækket, saa snart han fik Øje paa ham.
»Gud være lovet! Min Hustru har sagt mig alt!" sagde Fyr-
sten, idet han omfavnede Pierre med sin ene og Datteren med
sin anden Arm. ,Kom min Ven! Kom Helene! Jeg er saa lykkelig,
saa glad — aa, saa glad!" — Hans Stemme skælvede i dette bi
Øjeblik formelig af Bevægelse. — »Jeg har altid holdt saa meget ki!
af din salig Fader …… Og hun vil blive dig en god Hustru ..… Hi
Vorherre velsigne eder begge!" Og derpaa omfavnede han igen, 71
først Datteren og saa Pierre, og kyssede dem, medens Taarerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
