- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
244

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

244 Krig og Fred

randt ned ad hans Kinder. ,Åline!" raabte han til sin Kone. »Hvor
bliver du dog af! Skynd dig lidt!"

Fyrstinden ilede ind og brast øjeblikkelig i Graad, og den
gamle Dame, der fulgte efter, havde ogsaa stærkt Brug for sit
Lommetørklæde. De omfavnede begge Pierre, og han kyssede
Helene paa Haanden. Nogle Øjeblikke efter trak Fyrst Vasilij og
Damerne sig igen ud af Stuen, og han var nu atter alene med
hende. ,Ja, det skulde jo være saaledes,” tænkte han, ,,0g der-
for kan det ikke mere nytte at spørge, om det er godt eller slemt
—. men det er vel snarest godt, for nu faar jeg da en Ende paa
det.” Pierre holdt sin forlovedes Haand i sin uden at sige noget
og saa” paa hendes skønne Barm, der afvekslende hævede og
sænkede sig.

»Helene!’ sagde han, men kom ikke videre. ,Ja, noget måa
jeg vel sige,” tænkte han, men det var ham umuligt at finde paa
noget som helst.

,Aa, tag dog de afskyelige Tingester af!" sagde Helene om-
sider rødmende og rykkede nærmere hen til ham.

Pierre fik Brillerne af og saa’ paa hende med et Par raad-
vilde, spørgende Øjne. Han bøjede sig ned over hendes Haand
for at kysse den, men i det samme gjorde hun en lille Bevægelse
med Hovedet og fangede hurtigt hans Læber med sine. Der var
noget i dette, at hun saa uventet gav sig hen, som virkede stø-
dende paa ham.

»Ja, men nu er det for sent,” tænkte han, ,, det hele er jo
afgjort. Og desuden elsker jeg hende jo."

Jeg elsker dig! sagde han højt, idet det nu pludselig gik op
for ham, at det var de Ord, man skulde sige ved saadan en Lej-
lighed. Men Ordene fandt saa lidt Genklang hos ham selv, at han
ligefrem skammede sig.

Seks Uger efter var han gift og lykkelig og vel installeret i
sit store, prægtige Hus, som han forinden havde ladet undergaa
en saa grundig Restauration, at det nu præsenterede sig som en
af de smukkeste Bygninger i Petersborg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free