Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ll
Krig og Fred 2Sil
let med Taarer i Øjnene og svagt skælvende Læber, der varslede
om, at det trak op til Graad.
»Aa Fyrstinde," bad Mille. Bourrienne, »blot et lille Forsøg
endnu, det er gjort i et Øjeblik!"
»Ja, du vil ikke fortryde det, Marie! Den er jo simpel og be-
skeden og falder altsaa netop i din Smag," sagde Fyrstinde Lisa,
der havde taget Kjolen ud af Kammerjomfruens Hænder. Og
baade hun, Mamsellen og Jomfruen snakkede nu saa ivrigt i
Munden paa hinanden, at det lød, som om Stuen fyldtes med
munter Spurvekvidder,
»Ak nej, lad mig være!" svarede Fyrstinde Marie i en saa
forpint og lidende Tone, at Kvidderen øjeblikkelig ophørte, og
da de tre saa” hendes bønfaldende Blik, forstod de straks, at det
vilde være baade unyttigt og grusomt at gøre flere Forsøg.
»Men lad os da i det mindste faa lidt forandret paa din Fri-
sure," foreslog den lille Fyrstinde. »Jeg sagde jo nok til Dem,
Mile. Bourrienne, at det slet ikke vilde klæde hende med det glat
opstrøgne Haar. Det maa vi have om igen. Kom, Marie, det er
gjort i et Øjeblikr’"
»Nej, nu vil jeg have Fred! Det hele er mig komplet ligegyl-
digt," svarede Fyrstinden, hvis Stemme dirrede af undertrykt
Graad, og skønt hendes Plageaander maatte tilstaa for sig selv,
at hun saa” endnu uheldigere ud end ellers i denne skrigende
røde Kjole og med alt Haaret borte fra Panden, havde de dog en
bestemt Fornemmelse af, at det vilde være frugtesløst at overta’e
hende, og forlod derfor Værelset uden at gøre flere Forsøg.
Endelig var Fyrstinde Marie da alene, og hun tænkte nu ikke
mere paa de Bagateller, der for lidt siden havde sat hendes Sind
i saa stærk en Bevægelse, men sad længe i dybe, dybe Tanker,
som førte hende langt ind i Fremtiden. Hun saa” sig ved sin
Mands Side, og en hel ny og lykkelig Verden oplod sig for hende.
Hun saa’ sit Barn, sit Barn; det laa ved hendes Bryst, og hendes
Ægtefælles Blik dvælede med Ømhed ved hende og den spæde.
»Men nej, det er umuligt," tænkte hun saa i det samme, ,jeg
er for styg!" Og éngang vakt, blev Tyivlen stærkere og stærkere.
Skulde det vel nogen Sinde forundes hende at lære Kærligheden,
den jordiske Kærlighed, at kende? Naar hun drømte om Ægte- |
skabet, havde hendes Tanker altid dvælet ved den huslige Lykke sli
og ved Børnene, men hendes stærkeste Længsel havde dog al-
ligevel, hvor nødigt hun end vilde tilstaa det for sig selv, været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
