- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
264

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

264 Krig og Fred

Hendes Skæbne var nu afgjort, intet stod mere i Vejen for hendes
Lykke, men Faderens Hentydninger forfærdede hende, og selv
om de var grebne ud af Luften, kunde hun dog ikke andet end
tænke paa dem. Hun gik gennem Vinterhaven op til sit Værelse
uden at se sig til nogen af Siderne og fuldstændig optaget af sine
egne Tanker, da hun pludselig hørte Mile. Bourriennes kendte
Røst lige i Nærheden af sig. »Hvad mon hun vil her paa denne
Tid af Dagen?" tænkte hun og opdagede i det samme lige for
Næsen af sig Anatole, der omfavnede og kyssede Mamsellen,
hvis Hoved hvilede paa hans Skulder. Saa snart han fik Øje paa
Fyrstinden, gav det et Sæt i ham, men i sin Befippelse beholdt
han dog Armen om den unge Piges Liv.

»Hvad vil De her? Hvor kommer De fra?’" syntes hans An-
sigt at sige, og Fyrstinde Marie blev staaende aldeles forstenet
og stirrede paa dem begge. Endelig, langt om længe opdagede
Mile. Bourrienne hende, og hun udstødte da et Skrig og løb
hurtigt sin Vej. Anatole lod derimod ikke til at føle sig synderlig
generet af Situationen, han bukkede smilende for Fyrstinden. og
gik derpaa med et Skuldertræk hen mod Døren, som førte op
til hans Værelse.

Da Tikhon en Time efter kom og meldte Fyrstinde Marie, at
Faderen ventede inde i Kabinettet, traf han hende stærkt optaget
af Mlle. Bourrienne, der laa grædende i hendes Arme. Fyrst-
indens smukke Øjne dvælede ømt ved Mamsellens taarevædede
Ansigt og syntes nu at have genvundet hele deres Ro og lysende
Skønhed.

»Nej, Fyrstinde, jeg har for stedse mistet Deres Kærlighed
og Bevaagenhed," sagde Mlle. Bourrienne.

»Ak nej, hvorfor det? Jeg holder tværtimod mere af Dem
end nogen Sinde før," svarede Fyrstinde Marie blidt. ,,Og jeg
skal ogsaa gøre mit til, at De engang kan blive hans."

»Men De foragter mig naturligvis! De, der selv er saa ren,
vil aldrig kunne forstaa, at jeg saaledes har ladet mig henrive af
min Lidenskab. Ak, min stakkels Moder!"

,Jo, jo, jeg forstaar det saa godt," svarede Fyrstinde Marie
med et sørgmodigt Smil. ,,De véd ikke, hvor jeg føler Trang til
at hjælpe og trøste Dem. — Og derfor gør det mig dobbelt ondt,
at jeg maa forlade Dem nu," tilføjede hun, ,,;men jeg kan ikke
andet; De hører jo selv, at min Fader sender Bud efter mig."

Da Fyrstinden traadte ind i Kabinettet, sad Fyrst Vasilij ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free