Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 265
Siden af hendes Fader med Benene over Kors og Snustobaks-
daasen i Haanden. Han hilste hende med et rørt Smil og tog sig
en stor Pris, sandsynligvis for at skjule sin dybe Bevægelse.
»Ak, kære, kære Fyrstinde!" sagde han, idet han hurtigt rej-
ste sig og greb begge hendes Hænder. Nu er altsaa Øjeblikket k
kommet. Ja, De glemmer vel ikke, kære, dyrebare, uforlignelige
Marie, at jeg altid har elsket Dem som min egen Datter!" Han
vendte sig bort med en stor Taare i Øjet, men det var maaske
kun Prisen, der havde virket.
»Prør! Prir!’ snøftede den gamle Fyrste. ,Han spørger
dig i sin Elevs .……., nej, i sin Søns Navn, om du vil …… P Alt-
»Det er mit Ønske, Fader, aldrig at forlade dig og at blive
hos dig, saa længe det forundes mig. ,Jeg gifter mig aldrig!"
sagde hun fast og bestemt og fæstede sine smukke Øjne alvorligt
paa Faderen og Fyrst Vasilij.
»Vrøvl! Dumhed! Barnestreger!’’ raabte den gamle Fyrste og
klemte Datteren saa haardt i sine Arme, at hun skreg derved.
Fyrst Vasilij, som havde sat sig ned, rejste sig atter.
»Ja, kæreste Fyrstinde,’" sagde han i en blid og indsmigrende
Tone, ,jeg forstaar Dem saa fuldstændigt, men sig mig, bedste,
kæreste Marie, er der slet intet Haab om, at dette Hjerte, der
slaar saa varmt og højmodigt, kan ændre sin Beslutning? Sig
blot, at der er et lille Haab. Fremtiden rummer jo dog saa |
meget."
»Fyrste, jeg har sagt Dem mit Hjertes fulde Mening. Jeg
takker for den Ære, De har vist mig, men jeg bliver aldrig Deres
Søns Hustru.”
»Naa ja, saa er Sagen jo afgjort, min bedste! eders Besøg
har glædet mig meget — ganske overordentlig meget!" raabte
den gamle Fyrste, som nu ikke mere kunde skjule sin Tilfreds-
hed. ,,Men gaa nu, Fyrstinde, gaa! — Som sagt, eders Besøg har
glædet mig meget!" gentog han og omfavnede Fyrst Vasilij. —
»Nej, jeg er kaldet til noget helt andet!’ sagde Fyrstinde
Marie til sig selv, da hun var naaet op påa sit Værelse. ,Jeg vil
søge Lykken i at tænke paa andre og ofre mig for Næsten. Og
EET rr.
FREE E
fil
i
BE
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
