Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 Krig og Fred
han næsten tabte Bevidstheden, men han saa” dog, at Nesvizkij,
der var ildrød i Hovedet, bad og besvor sin Chef om at ride til-
bage for ikke at blive taget til Fange. Kutusov, der blev roligt
holdende, svarede ham imidlertid ikke, men saa” med et mørkt
Blik hen efter de flygtende. — Efter utrolige Anstrengelser lyk-
kedes det endelig Fyrst Andrej at kæmpe sig hen til ham.
»Er De saaret, Deres Excellence?" spurgte han bekymret,
da han opdagede, at Blodet randt ham ned ad Ansigtet.
»Ja — dér!" svarede Kutusov, idet han pegede paa de flyg-
tende og trykkede Lommetørklædet ind mod sin blødende Kind.
— Stands dem! Stands dem!" raabte han, men da det i det sam-
me gik op for ham, at dette var umuligt, gav han sin Hest Spo-
rerne og red ind i Mængden. Trængselen var saa stærk, at der
foreløbig ikke var Tale om at slippe ud igen, og Forvirringen her-
inde overgik enhver Beskrivelse. Nogle skreg og skraalede, an-
dre fyrede deres Geværer af i Luften, og enkelte slog endogsaa
med Kolben til Kutusovs Hest. Endelig, men først efter mange
forgæves Forsøg, lykkedes det Kutusov at arbejde sig ud af
Trængselen, og han red saa med Levningerne af sin Stab hen
efter Lyden af den nære Kanontorden, der fyldte Luften med
øredøvende Drøn. Fyrst Andrej, som var imellem de faa, der
fulgte ham, opdagede forneden til venstre paa Skraaningen et rus-
sisk Batteri, som endnu tappert holdt Stand, og kun tusind Alen
bag dette en stor Fodfolkskolonne — vistnok et Regiment —
som ikke rørte sig af Pletten, skønt Batteriet trængte haardt til
øjeblikkelig Hjælp.
»Men saa faa dog de Slyngler frem!" raabte Kutusov til
Regimentschefen, der kom ridende ham i Møde. ,Vil De faa
dem frem!’’ skreg han endnu højere og pegede paa hans Afde-
ling, men i det samme, og som for at straffe ham, fløj der en hel
Sværm af hvinende Kugler hen over Kutusovs Stab og den
nærmeste Bataillon. Regimentschefen tog sig til Benet, en tre
fire Soldater faldt næsegrus til Jorden, og en ung Officer, der
stod med Bataillonsfanen i Haanden, slap den og drattede om-
kuld. Inde i Bataillonen opstod der en Del Forvirring, og flere af
Folkene begyndte at skyde ud i Luften.
Kutusov udstødte et dybt Suk og saa’ sig fortvivlet om til alle
Sider, indtil hans Øjne endelig standsede ved Fyrst Andrej.
»Aa .….. aah! — Bolkonskij!" stønnede han med en Stemme,
der dirrede af Sindsbevægelse, og samtidig pegede han først paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
