Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GA
Krig og Fred 297
Fjenden og saa paa Båtaillonen, der vaklede og kom mer og mer
i Uorden. ,,Bolkonskij! .... Hvad skal vi dog vas
Men inden han naaede at fuldende Sætningen, var Fyrst
Andrej allerede sprunget af Hesten og paa Vej hen til Fangen.
»Fréemad, Folk!" raabte han med klar og gennemtrængende Røst,
idet han greb den med begge Hænder. ,Saa, nu er Øjeblikket
der!" tænkte han og lyttede med Henrykkelse til Kuglerne, der
peb ham om Ørene. Et Par af de nærmeste faldt, men han saa”
det ikke. ,Hurra!" skreg han og styrtede fremad med Fanen i
Haanden, fuldt og fast overbevist om, at hele Bataillonen vilde
følge ham. Og han fik Ret. Først fulgte én — saa én til, og lidt
efter stormede hele Bataillonen frem med kraftige: Hurraraab
og indhentede ham. En Underofficer sprang til for at støtte den
tunge Fane, der vaklede i den uvante Bærers Hænder, men han
styrtede omkuld i samme Nu som han naaede den, og Fyrst
Andrej løb saa videre med Stangen slæbende efter sig. Forude
saa” han vore Artillerister, af hvilke nogle satte sig til Modværge
inde mellem Kanonerne, medens andre løb lige hen imod Fam i
vild Flugt. Han var nu ikke mere end en Snes Ssxzidt fra Batte-
riet, Kuglerne haglede ned over ham, og hvert Øjeblik faldt der
en eller flere af de nærmeste til Jorden med et Suk eller en
kvalt Stønnen, men han ænsede det ikke, hans Blik var rettet
fremefter. Det gik livligt til henne i Batteriet. Han saa” blandt
andet en rødhaaret Artillerist, som halede i den ene Ende af en
Visker, medens en Franskmand trak af al Magt i den anden, og
begges Ansigter var aldeles fortrukne af Raseri.
»Men hvad Pokker gaar der af dem?” spurgte han forbavset
sig selv. ,Hvorfor løber Artilleristen dog ikke sin Vej i Stedet
for at hale i denne unyttige Visker? Og hvorfor i Alverden stik- ’
ker den anden ham ikke ned? — Saa, nu er han leveret!" tænk- ’
te han, da et Par Franskmænd i det samme kom løbende til med | ’
fældet Gevær, men Fyrst Andrej naaede ikke at faa Slutningen |
paa Dramaet at se, for netop i det samme fik han ligesom et Slag |
i Hovedet, og skønt Smerten ikke var synderlig stærk, blev han
dog saa tummelumsk, at han hverken kunde se eller sanse. ) |
»Men hvad er det? Jeg kan jo ikke staa paa Benene!" tænkte KH
han og faldt i det samme om paa Ryggen. Han spærrede Øjnene |
vidt op for at se, hvad det videre blev til med Artilleristen, men fil
han saa” kun højt over sig den uigennemtrængelige, hvalte Him- Af i
mel og nogle lette, graa Skystrimer, der gled sagte hen over in
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
