Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oe
Krig og Fred 313
Stedet, og et Øjeblik efter gjorde Slæden et Sving til højre og
standsede midt foran det store Hus. Han fløj op ad Stentrappen
og ind i Forstuen. ,Men hvor er de dog henne alle sammen?”
tænkte han, da hans Øje kun mødte de kolde Vægge, der stir- MEL
rede ham ligegyldigt og udeltagende i Møde, og fuld af bange |
Anelser ilede han op ad Trappen og ind i Entreen, der kun op-
lystes af en enlig Tællepraas. Henne i en Krog sad den gamle
Prokop med et søvnigt Ansigt og flikkede paa en Bastsko, men
saa snart han opdagede Nikolajs Skikkelse i Halvmørket, sprang |
han op og slog begge Hænderne sammen. |
»Ih du forbarmende Gud! Der er han jo!" skreg han og løb
straks ind i den næste Stue for at anmelde den glædelige Be-
givenhed, men han betænkte sig og kom tilbage igen før at kysse
sin unge Herre paa Haanden.
»Er de raske alle sammen?" spurgte Nikolaj i en utaalmodig
Tone.
»Ja, Gud være lovet! Gud være lovet! De har lige rejst sig
fra Tebordet. — Men saa lad mig dog faa Lov til at se lidt nær-
mere paa Dem, Hr. Greve!"
»Og alt staar godt til?”
»Ja, Gud være lovet!"
Nikolaj, der rent havde glemt Denisov og kun tænkte paa at
overraske sine Forældre, slængte sin Pels fra sig og listede sig
ind i den store, mørke Sal, hvor Spillebordene stod paa deres
sædvanlige Pladser inde under Lysekroønerne, som skjulte deres
blinkende Krystaller i de hvide Hylstre. Han skyndte sig videre,
men inden han endnu var naaet til Dagligstuen, aabnedes en af
de nærmeste Døre, og i det samme druknede han bogstavelig talt |
i et helt Hav af Kys og Omfavnelser. Men skønt Jubelen og å
Trængselen, der omgav ham. var saa stærk, at han knap kunde fi
se eller sanse, havde han dog en bestemt Fornemmelse af, at
hans Moder ikke var blandt dem, der gav ham denne varme
Modtagelse. [p
»Og jeg, som ikke anede det! ..… Nikolaj — min egen kit |
Dreng! .... Ja, der har vi ham igen ..….. Men lad os dog faa
Lyst" lød det rundt omkring ham, og paa samme Tid trængte
Sonja, Natascha, Petja, Anna Mikhailovna, Vera og den gamle
Greve sig om ham og kappedes om at overvælde ham med Kær-
tegn, medens Tjenestefolkene, der ligeledes kom strømmende
ind, fyldte Salen med deres glade Udraab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
