Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 Krig og Fred
;Giv mig ogsaa et Kys!" tiggede Petja, der klamrede sig fast
til hans ene Ben.
Natascha hængte sig om Halsen påa ham og bedækkede hans
Ansigt med Kys, og derefter gav hun sig til at hoppe paa Stedet
og hvine af Henrykkelse; hendes Veninde Sonja, der blussede af
Glæde, nøjedes derimod med at sende ham et straalende Blik,
som han besvarede, medens hans Øjne dog samtidig ledte efter
Moderen, som endnu stadig ikke viste sig. Saa hørtes der med
ét hurtige Skridt, alle veg til Side, og i samme Nu laa den gamle
Grevinde hulkende i hans Arme.
Denisov, som var kommet ind, uden at nogen havde lagt
Mærke til ham, blev staaende henne ved Døren for ikke at for-
styrre det bevægede Møde mellem Moder og Søn, der rørte ham
selv til Taarer.
»Jeg er Denisov, Deres Søns Ven!" sagde han, idet han fore-
stillede sig for Greven, der nærmede sig ham med et spørgende
Blik.
»Velkommen! Velkommen!" svarede denne, som straks løb
hen og omfavnede ham. ,Ja, jeg kender Dem jo godt gennem
Nikolajs Breve. Natascha! Vera! Det er Denisov, som I har hørt
saa meget om!"
Alle de lykkelige og straalende Ansigter fæstede sig nu paa
Ritmesteren, der et Øjeblik efter var omringet af hele Familien.
»Goddag, kære lille Denisov!’ skreg Natascha henrykt, idet
hun før hen til ham og slyngede begge sine Arme om hans Hals.
De andre skammede sig ikke saa lidt paa hendes Vegne, og om
det saa var Ritmesteren, blev han rød i Hovedet, men han smi-
lede dog venligt og skyndte sig at kysse hendes Haand.
Efter at Denisov havde trukket sig tilbage til sit Værelse,
satte Nikolaj sig i Sofaen ved Siden af Moderen, der var saa
henrykt over at have ham igen, at hun hvert Øjeblik førte hans
Haand til sine Læber. De andre Medlemmer af Familien, der
samlede sig om ham, slugte ethvert af hans Ord og Blikke og
kappedes om at vise ham al mulig Opmærksomhed, men Nikolaj
var endnu saa optaget af den varme Modtagelse, han havde
faaet, at han slet ikke lagde Mærke til al den Hyldest, der blev
ham til Del.
Næste Morgen sov han lige til Klokken ti, og medens han
og hans Kammerat laa og udhvilede sig efter Gaarsdagens Be-
sværligheder, havde Oppasserne travlt med at banke og børste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>