Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 323
Klub og ventede nu med Længsel paa Hædersgæstens Ankomst.
I alle Klubbens Lokaler saa” man et broget Kaos af Uniformer og
sorte Kjoler, isprængte hist og her med Pudderparykker og gam- Hf
meldags Silkekaftaner. Foruden de faste Medlemmer — saa godt i |
som alle ældre Mænd med værdige Miner — var der ogsaa
mødt en Del yngre Herrer, og mellem disse bemærkedes blandt
andre Nesvizkij, Denisov, Nikolaj Rostov og den forfløjne
Dotoghov, som nu igen havde faaet Ansættelse i Garden. Hele
denne Ungdom, men især den militære Del, spankulerede om-
kring mellem de ældre, som den, maaske i Følelsen af at Frem-
tiden ene tilhørte den, behandlede med en i høj Grad ned-
ladende Høflighed.
Pierre havde ogsaa givet Møde. Han var næsten ikke til at
genkende, da han efter sin Kones Ordre havde ladet sit Haar
vokse og aflagt Brillerne, men til Trods for denne Forbedring i
hans ydre Skikkelse, gik han dog omkring med et bedrøvet og
nedslaaet Ansigt. Her som overalt var han omgivet af Menne-
sker, der bukkede og skrabede for hans Rigdom, og Genstand
for en Opmærksomhed, som han modtog med sin sædvanlige Di-
straktion. Ifølge sin Alder hørte han absolut ind imellem de unge,
men hans Millioner og Stilling i Samfundet anviste ham Plads
mellem Selskabets Magnater, og som en Følge heraf slentrede
han omkring fra den ene Gruppe til den anden uden at kunne
finde sig til Rette nogensteds.
Grev Rostov gik med travle Skridt frem og tilbage mellem
Spisesalen og Salonen og nikkede lige venligt til alle, han mødte
paa sin Vej. En Gang imellem søgte hans Øjne hen til Sønnen,
der stød i en Vinduesfordybning og talte med Dologhov. Denne
havde hurtig forstaaet at vinde Nikolajs udelte Beundring, og i
da den gamle Greve saa”, hvor godt de to unge Mennesker kom bi
ud af det sammen, skyndte han sig hen til Døloghov og trykkede
hans Haand.
»Se endelig hjem til os med det allerførste,” sagde han i en
gæstfri Tone, ,De skal nok blive rigtig godt modtaget. Jeg véd
jo, at De er en god Bekendt af min flinke Dreng, og at De har |
udført lige saa mange Heltebedrifter som han. — Ih se Goddag, att:
Goddag, Vasilij Ignatitsch! Goddag, min gamle Ven!" henvendte di ff
han sig i det samme til en ældre Herre, der strøg forbi ham, y
men inden han havde faaet rigtig hilst paa ham, kom der en |
Tjener ind og meldte hæseblæsende, at Hædersgæsten var i An- fil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
