Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 Krig og Fred
ind, rødmede han af Stolthed og Glæde, og da Champagne-
propperne samtidig knaldede rundt omkring i Salen, steg hans
Stemning end yderligere. ,,Ja nu eller aldrig!" tænkte han, idet
han stillede sig op for Bordenden med Pokalen i Haanden, og
alle tav saa og ventede med Spænding paa, hvad han havde at
sige.
»Hans Majestæt Kejseren leve!" raabte han med Taarer i
Øjnene, alle rejste sig, og i det samme spillede Orkesteret en
Fanfare, der næsten overdøvedes af et nifoldigt, dundrende
Hurra. Bagration raabte ogsaa med, og hans Stemme lød nu
lige saa kraftigt som hin Gang ved Schøngraben, men Nikolajs
Røst hørtes dog over hans og alle de andres. Den ene Gang efter
den anden skreg han: ,,Hans Majestæt Kejseren leve! Hurra!"
Og efter at have tømt sin store Pokai hev han den højt op over
Skulderen, saa den smadredes mod Gulvet. Mange af de andre
fulgte hans Eksempel, og endnu længe efter genlød Salen af run-
gende Hurraraab. Da disse endelig var forstummede, fik Tje-
nerne travlt med at samle Glasskaarene op, og enhver satte sig
saa atter ned, glad over at have deltaget i denne festlige Jubel,
og passiarede videre med Naboer og Genboer. Derpaa rejste
Grev Rostov sig og udbragte en Skaal for Fyrst Peter Ivanovitsch
Bagration, Helten fra Austerlitz og Schøngraben. Hans Øjne fyld-
tes igen med Taarer, et kraftigt Hurraraab rungede for anden
Gang gennem Salen, og umiddelbart efter istemmede et Sangkor
oppe påa Tribunen en pompøs Kantate, der indlededes med føl-
gende Strofer:
Ingen Hindring Russen kender,
Alt maa vige for hans Mod!
Blot Bagration vi sender,
Ligger Fjenden for vor Fod!
Og næppe havde Sangerne endt, før der fulgte nye og atter
nye Skaaler. Grev Rostov blev mere og mere rørt, Støjen og
Jubelen gik over alle Grænser, og den ene Pokal efter den anden
smadredes mod Gulvet. Først drak de Direktørernes Skaal, saa
fulgte der en for Klubbens Medlemmer og en for Gæsterne, og
endelig en for Grev Ilja Rostov, der havde Æren af hele Arran-
gementet. Denne sidste Skaal vakte almindelig Begejstring, 082
den gamle Greve blev selv saa overvældet af sine Følelser, at
han maatte skjule sit Ansigt i Lommetørklædet for at opfange de
Taarestrømme, der flød ned ad hans Kinder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
