Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Er —
Krig og Fred 329
nemlig paa ham med sine kolde, smilende Øjne og sagde roligt
og langsomt :
»Nej, De faar det ikke!"
nere De er en Slyngel! Og De skal høre fra mig!" let
stønnede Pierre, der rev Papiret ud af hans Haand og rejste sig |
fra Bordet. Og i samme Øjeblik som han havde udtalt disse Ord,
følte han, at Spørgsmaalet om hans Kones Skyld, der havde pint
ham i de sidste 24 Timer, nu var afgjort — definitivt afgjort.
Enhver Tvivl om hendes Brøde var pludselig forsvundet, og det
stod nu ganske klart for ham, at han hadede og afskyede hende i
den Grad, at deres Veje fremtidig maatte skilles.
Fornærmelsen var tydelig nok, og begge Parter ønskede hur-
tigst muligt at faa Sagen ordnet paa rette Maade. Efter Bordet
underhandlede Nikolaj, der havde paataget sig at være Dologhovs
Sekundant, med Nesvizkij, som mødte paa Pierres Vegne, om
de nærmere Betingelser for Duellen, og efter at man var blevet
enig om disse, kørte Pierre hjem, men Nikolaj, Dologhov og
Denisov blev i Klubben til langt over Midnat og hørte paa Zigeu-
nernes raske Sange.
»Naa ja, saa ses vi altsaa i Morgen i Sokolnizky Skoven,”
sagde Dologhov, da han og Nikolaj var ved at sige Godnat til
hinanden ude paa Klubbens Stentrappe.
»Hør sig mig, er du nu ogsaa fuldstændig rolig?” spurgte Ro-
stov, idet han gav ham Haanden.
»Ja, som du ser. Og hvis du vil lære mig Kunsten af, saa er
den fortalt i to Ord. Den, der er sentimental nok til at gøre sit
Testamente, inden han gaar til en Duel, og i det hele taget tænker
paa Muligheden af at blive dræbt — ham er det ude med, men
den, der begiver sig til Kampen med den faste Hensigt hurtigst i
muligt at gøre det af med sin Modstander, han har vundet Spillet |
og er sikker paa Sejren. Mærk dig altsaa det, min Ven, og Farvel j
til vi ses i Morgen.” |
»Da Pierre og Nesvizkij den næste Dag Kl. 8 ankom til Sokol- |
nizky, stod Dologhov allerede paa Pletten med sine to Vidner,
Denisov og Nikolaj Rostov. Pierre, der saa” træt og forvaaget
ud, havde sit sædvanlige aandsfraværende Udtryk og missede blid
med Øjnene, som en der generes af Solen. Efter at have tænkt AHL!
over Sagen hele Natten var han endelig kommet til det Resultat, Att
at hans Kone havde den væsentligste Skyld, og han mødte der-
for med temmelig forsonlige Følelser over for Dologhov. ,,Naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
