Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 Krig og Fred
sig, og et Øjeblik efter skimtede han sin Modstander et lille Styk-
ke forude. Røgen spredte sig mere og mere, og han kunde nu
tydelig se Dologhov: han var dødbleg, trykkede sin venstre
Haand ind mod Brystet og holdt Pistolen krampagtigt i den an-
den. Med ét vaklede han, og Nikolaj Rostov løb saa hen til ham
og sagde noget, men hvad det var, kunde Pierre ikke høre.
Need nej!” svarede Dologhov med sammenbidte Tæn-
der. ,Nej .... det er ikke forbi!" og derpaa tumlede han nogle
Skridt fremefter og faldt om lige i Nærheden af Sabelen. Han
førrede sin venstre Haand, der var blodig, paa Uniformen og
borede den ned i Sneen for at holde sig oppe. ,Se saa ..... £ hbe-
gyndte han, men kom ikke videre. ,Ja, nu er det min Tur!"
sagde han endelig efter en voldsom Kraftanstrengelse. Pierre,
der følte, at Graaden sad ham helt oppe i Halsen, ilede hen imod
ham, men standsede med et Ryk, da Dologhov raabte Holdt! lige
som han vilde til at passere Grænsen. Der var nu kun ti Skridt
imellem dem. Døologhov lod sig falde om paa Siden, fyldte be-
gærligt sin Mund med Sne og kom atter op i den siddende Stilling
ved en samtidig Bevægelse med Hovedet og Benene. I langsom-
me Drag indsugede han den iskolde Sne, og med Opbydelsen af
sine sidste Kræfter sendte han Pierre et luende Blik, løftede
Pistolen og begyndte at sigte.
,Vend Siden til! Dæk Dem med Pistolen!" raabte Nesvizkij.
»Men saa dæk Dem dog!" skreg Denisov, der fuldstændig
glemte, at han var Dologhovs Sekundant.
Pierre ænsede dog ikke disse gode Raad, men blev staaende
med sit brede Bryst vendt lige mod Dologhov og saa” hen paa
ham med et bedrøvet Ansigt. Vidnerne lukkede Øjnene som efter
en fælles Aftale, og i samme Nu faldt Skuddet, efterfulgt af et
gennemtrængende Skrig. Det var Dologhov, der gav sin Harme
Luft.
»Forbi!" skreg han ude af sig selv, og i samme Nu faldt han
forover og med Ansigtet ned i Sneen. Pierre tog sig med begge
Hænder op til Hovedet og tradskede derpaa ind i Skoven, idet
han vadede med lange Skridt gennem Sneen.
»Hvor det dog er dumt ...... meningsløst ...…... vanvittigt!"
stønnede han den ene Gang efter den anden, og Nesvizkij gik
saa hen til ham og førte ham langsomt bort.
Nikolaj og Denisoy bar Dologhov hen i hans Slæde, og der
laa han med lukkede Øjne og uden at sige et Ord den største Del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
