Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Krig og Fred
de set hende i de første Dage af deres Ægteskab, med sin dej-
lige, fyldige Hals og sit smægtende, lidenskabelige Blik, og i
samme Nu dukkede Dologhøvs smukke, udfordrende Ansigt op
ved Siden af hende, men dette Ansigt forsvandt atter og gav Plads
for et andet, der var ligblegt og skælvede i Dødskampen.
,Naa, og hvad er der saa egentlig sket?" spurgte han sig
selv. ,Jeg har dræbt hendes Elsker — min Kones Elsker! Men
hvis er Skylden?”" — ,Din!" svarede en Stemme i hans Indre.
Min?" — ,Ja, hvorfor giftede du dig med Helene uden at elske
hende? Hvorfor løj du baade for hende og for dig selv?" sva-
rede Stemmen atter, og i det samme mindedes han det pinlige
Øjeblik, hvor han havde tvunget sig til at sige: Jeg elsker dig!
— ,Ja, derfra stammer hele Ulykken," sagde han til sig selv,
,og allerede dengang følte jeg, at disse Ord var en Løgn.” Og
da hans Tanker saa gled tilbage til Hvedebrødsdagene, rødmede
han uvilkaarlig. Særlig levende for ham stod en lille Episode,
der endnu pinte ham, naar han tænkte paa den. En Formiddag
Kl. 12, godt og vel en Uges Tid efter Brylluppet, var han traadt
ud af sit Soveværelse kun iført sin silkevatterede Slobrok, og hans
Hushovmester, der stod og ventede paa ham inde i Kabinettet,
havde saa efter en flygtig Mønstring af hans Ansigt og Paaklæd-
ning hilst paa ham med et ærbødigt Smil, der syntes at gratulere
ham til hans ægteskabelige Lykke.
,Og hvor ofte har jeg ikke været stolt af at have en saadan
Kone og glædet mig over hendes majestætiske Skønhed og fine
Takt. Ganske vist forstod jeg ikke hendes olympiske Ro, hendes
Uimodtagelighed for alt og hendes Ligegyldighed og Mangel paa
Interesse, men jeg mente altid, at Fejlen laa hos mig. Nej, Løs-
ningen paa Gaaden er simpelt hen den, at hun er en hjerteløs og
i Bund og Grund fordærvet Kvinde. Og det har hun ofte nok vist.
Da Anatole kom for at laane Penge hos hende, lod hun ham kysse
sine nøgne Skuldre, og da han saa vilde have sin Betaling, lo hun
ham lige op i Øjnene. Og da jeg spurgte hende, om hun ikke
længtes efter den Lykke at blive Moder, svarede hun mig leende,
at hun ikke var dum nok til at ønske sig Børn, og at hun i alt
Fald ikke vilde faa dem med mig, Nej, jeg har aldrig elsket hen-
de, og jeg har altid vidst, at hun var en fordærvet Skabning,
men først i Dag vover jeg at tilstaa det for mig selv. — Og nu
ligger Dologhov maaske og dør — ligeglad og med en haanlig
Grimasse paa Ansigtet — medens jeg er nær ved at forgaa af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
