- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
335

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OM

Krig og Fred 335

Anger og Fortvivlelse. Men jeg er som sagt selv Skyld i det hele,
og nu maa jeg bære Følgerne. Og hvilke er disse da? At der
er sat en Plet paa mit Navn, og at jeg er ulykkelig for hele Re-
sten af Livet, — Nej, vist ej! Passiar!" indvendte han et Øjeblik
efter. ,,Mit Navn og min Ære har intet som helst med mit egent-
lige Jeg at gøre. Det, man kalder Vanære og Skændsel, er jo
fuldstændig illusoriske Begreber. Se nu for Eksempel Ludvig
den Sekstende, ham henrettede man, fordi man mente, at han var
en Forræder mod Fædrelandet, og de, der afsagde Dommen over
ham, havde vel lige saa meget Ret i deres Overbevisning som de
andre, der senere gik i Døden for hans Sag og indskrev ham
blandt Helgenerne. Hvem har overhovedet Ret, og hvem har Uret
i denne Verden? Ingen! Nej, glæd dig ved Livet, saa længe du
lever, hvorfor pine sig selv, naar man betænker, hvor kort vor
Tilværelse er i Sammenligning med Evigheden." Men netop i
dette Øjeblik, hvor han troede, at han rigtig havde vundet Ro og
Herredømme over sig selv, viste hun sig atter for ham i sin mest
bedaarende Skikkelse, og han følte da, at alt Blodet strømmede
ham til Hjertet. Saa stormede han endnu hurtigere frem og til-
bage i Værelset end før og slog alt i Stykker, hvad han fik mellem
Hænderne. ,Ja, hvorfor sagde jeg dog ogsaa disse ulyksalige
Ord: Jeg elsker dig!" gentog han den ene Gang efter den anden,
men midt i al sin Kvide greb han sig dog i at smile, da han min-
dedes Moliéres bekendte Ord: ,Mais que diable allait il faire dans
cette galére!"

Lidt efter Midnat ringede han paa sin Kammertjener og gav
ham Ordre til at forberede alt til Afrejsen. Han var nu fuldt og
fast bestemt paa at tage af Sted den næste Dag uden at have set
hende. Ja, væk vilde han og blot efterlade et Brev, i hvilket han |
meddelte hende, at han hverken vilde eller kunde leve sammen i
med hende mere, Om Morgenen, da Kammertjeneren kom ind Hi
med Kaffen, laa Pierre og sov paa Sofaen med en Bog i Haanden, ’
og da han blev vækket, saa’ han sig længe forvildet om til alle |
Sider, inden det gik op for ham, hvor han egentlig var. i |

»Hendes Naade er her! Hun ønsker at tale med Deres Ex- i
cellence!" meldte Tjeneren i en ærbødig Tone. |

Inden Pierre endnu havde faaet Tid til at svare, viste Grev- HE
inden sig allerede i Døren. Helene, der i Dåg præsenterede sig i ’
en hvid Atlaskes Morgenkjole, rigt broderet med Sølv, nærmede LÆN
sig lige saa rolig og majestætisk som altid, og kun en lille Rynke ’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free