- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
8

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8 Krig og Fred

»Nej, nej! Jeg ræddes ved mig selv!"

»Naa, men slaa saa ind paa et renere 08 bedre, og efterhaan-
den som du forædler dig selv, vil du ogsaa lære den sande Visdom
at kende. Thi hvorledes har det Levned været, som du har ført.
Du har sølet dig i allehaande Udsvævelser og modtaget alt af
Samfundet uden at gøre noget for dette. Og hvorledes har du
benyttet din Rigdom? Hvad har.du gjort for din Næste? Har du
skænket dine Tusinder af livegne én eneste Tanke? Er du nogen
Sinde kommet dem til Hjælp, naar de trængte? Nej, deres År-
bejde har kun været en Kilde, hvoraf du øste for at kunne fort-
sætte dit udsvævende Liv. Har du i det hele taget udrettet noget
for Samfundet? Nej, du har drevet Tiden hen i Lediggang. Og da
du giftede dig og paatog dig Ansvaret for at føre og lede en ung
Kvinde, hjalp du hende saa ind paa Sandhedens Vej? Nej, du lod
hende sejle sin egen Sø og saa” rolig paa, at hun gik til Grunde.
Og mu siger du, at du ikke kender Gud, og at du ræddes ved dig
selv. Men hvorledes skulde det da ogsaa være anderledes?"

Efter denne lange Tale lænede Frimureren sig tilbage i Sofaen
og lukkede Øjnene, og Pierre, der saa” paa hans strenge, ube-
vægelige Ansigt, følte den største Trang til at indrømme sin
Skyld, men vovede ikke at afbryde Tavsheden, og da han ende-
lig følte sig tilstrækkelig modig dertil, viste Stationsforvalteren
sig i det samme i Døren.

»Naa, er Hestene der saa?"
rejste sig.

»Ja, nu er de kommet. Men vil Herren ikke hvile sig lidt
først?"

»Nej, giv blot Ordre til, at der skal spændes for straks."

Vil han virkelig tage af Sted og lade mig blive tilbage uden at
have vist mig Vejen til Sandheden?" tænkte Pierre, der ogsaa
havde rejst sig fra Sofaen og gik frem og tilbage i Stuen. ,Ja, jeg
har ført et daarligt Levned, det er sikkert, men det er ikke med
min gode Villie, og nu er jeg fortvivlet derover. Ak, gid han dog
vilde hjælpe mig! Han kan det, hvis han vil."

»Naa, og hvor agter De Dem saa hen, Greve?" spurgte Fri-
mureren i en let henkastet Tone, medens han knappede sin Pels.

»Jeg? — Jeg tager til St. Petersborg!" svarede Pierre lidt
nølende. ,Hør ..... jeg takker Dem for det, De nylig sagde, og
jeg er fuldstændig enig med Dem. Men tro nu blot ikke alt for
ilde om mig; jeg ønsker saa inderlig, at jeg var saaledes som De

spurgte Frimureren, idet han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free