- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
38

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38 Krig og Fred

Ven med et Skuldertræk, ,men naar du priser Frimurervæsenet
og fortæller mig, at I alene kender Livets Maal og de Love, som
styrer Verden, saa spørger jeg, hvem er I da? Er I. ikke Menne-
sker som alle vi andre, og har vi ikke de samme Øjne som I?
Og dog ser I Dyd og Sandhed inden for jer egen snævre Kreds,
medens alle vi andre kun kan se Løgn og Uretfærdighed, hvor
vi saa vender os hen. Men ..... Sa

»Tror du paa et Liv efter dette?" afbrød Pierre ham.

»Om jeg tror paa et Liv efter dette?" gentog Fyrst Andrej,
men da Pierre opfattede denne Gentagelse som et benægtende
Svar, skyndte han sig atter at tage Ordet.

»Ja, heller ikke vi søger Dyd og Sandhed hernede," vedblev
han, thi her paa Jorden er alt Løgn. Men hist oppe i Verdens-
altet hersker Sandheden, og om vi end for Øjeblikket kun er
Støvets Børn, bærer vi dog Evighedens Bestemmelse i os. Tro
mig, jeg føler, at jeg udgør et Led i denne talløse Række af Væ-
sener, som Gud har skabt, eller om du saa vil, et Trin af den
Stige, som fører opad og forsvinder i det uendelige. Og naar jeg
nu ser alle de Trin, som fører fra Planterne og op til Mennesket,
hvorfor skulde jeg saa tro, at de standsede ved mig uden at fort-
sætte videre? Nej, jeg føler, at ligesom intet forsvinder i denne
Verden, saaledes vil jeg heller ikke forsvinde, men vedblive at
være til evige Tider."

»Ja, det er Herders Lære," sagde Fyrst Andrej, ,;men den

kan ikke overbevise mig; der skal andet og mere til — Døden!
Nej, naar man ser et Væsen, man har kært, og som man. har
gjort Uret imod" — her skælvede hans Stemme — ,nåar man

ser dette Væsen vride sig i Smerter og dø, saa spørger man uvil-
kaarlig sig selv: hvorfor? Og der maa findes et Svar derpaa! Se
det kan overbevise mig, og det har ogsaa ...... ’

»Naa, men er det da ikke netop det samme, jeg siger?"

»Nej, det er ikke Ræsonnementer, der bringer en til at tro
paa Nødvendigheden af en Tilværelse efter denne. Men naar
man gaar to gennem Livet, og den ene saa pludselig forsvinder i
det tomme Intet, saa standser man foran Afgrunden og stirrer
spørgende ned i den. Se, det har jeg gjort, og ...."

»Ja, men saa véd du jo, at der eret Liv efter dette og en Gud,
som styrer alt."

Fyrst Andrej svarede ikke. Vognen og Hestene var allerede
for længst trukne ud af Færgen og holdt paa den modsatte Bred,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free