Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 Krig og Fred
,Han skal straks blive bragt bort!" skyndte Feltskæren sig
at sige. ,,Men kom, lad os nu gaa, Deres Velbaarenhed !"
»Ja, lad os det!" sagde Nikolaj, der slog Øjnene ned for at
undgaa Synet af alle de bebrejdende og mistænksomme Blikke,
der fulgte ham under hans Vandring gennem denne Pesthule.
XII
Efter at de igen havde passeret en mørk, ildelugtende Gang,
førte Feltskæren ham ind i Officersstuerne, tre snavsede Rum,
der alle stod i Forbindelse med hinanden. De fleste syge laa i
Sengene eller sad oprejst-i dem, men enkelte slentrede frem og
tilbage i deres Hospitalsdragt, og blandt disse bemærkede Niko-
laj en ung enarmet Mand, hvis Ydre forekom ham bekendt, uden
at han dog i Øjeblikket kunde komme paa, hvor han havde set
ham før.
»Naa, det var da morsomt at træffes igen," sagde den enar-
mede, idet han kom hen til ham med et fornøjet Ansigt. ,Men
De kender mig nok ikke? Har De virkelig glemt Tuschin, som
kørte Dem bort fra Schøngraben? — Ja, som De ser, har De nu
snittet min ene Arm af," tilføjede han, idet han pegede paa det
tomme, nedhængende Ærme. ,Hvem søger De ellers her-
inde?"
»Min gode Ven og Kammerat, Ritmester Denisov."
,Naa ja, kom saa med, han ligger her!" sagde Tuschin og
trak ham ind i den næste Stue, hvorfra en støjende Latter lød
ham i Møde.
»Du store Gud, at de kan le her!" tænkte Nikolaj, der endnu
ikke havde forvundet Liglugten, som han havde hentet sig paa
sit Besøg inde hos de menige, og heller ikke kunde glemme den
dødes stive, brustne Blik.
I en af de nærmeste Senge laa Denisov med Hovedet helt
inde under Tæppet og sov som en Sten, skønt Klokken allerede
var over tolv.
»Ih se Goddag, Rostov, er det dig!" raabte han med sin
sædvanlige livlige og frejdige Stemme, men hans Ven opdagede
dog snart, at hans Livlighed var paataget, idet den ikke for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
