- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
73

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krig og Fred 73

Helene havde opholdt sig i Erfurt under det berømte Kejser-
møde og derved haft Lejlighed til at gøre Bekendtskab med ikke
faa af de lysende Stjerner, som laante deres Glans fra den franske
Erobrer. Hun havde gjort stormende Lykke dernede, og om det
saa var Napoleon, havde han udtalt sig rosende om hendes Skøn-
hed. At hendes Dejlighed havde vakt saa megen Opsigt, for-
bavsede slet ikke Pierre, der godt kunne se, at hun var blevet
endnu smukkere i de sidste to Aar, men det var ham fuldstændig
ufatteligt, hvorledes hun havde baaret sig ad med at bilde sine
Omgivelser ind, at hun var en ualmindelig aandfuld og begavet
Dame. Fyrsten af Ligne skrev saaledes alenlange Breve til hende,
Bilibin holdt sine bedste bonmots tilbage for at kunne glimre
med dem i hendes Nærværelse, og de unge Herrer, hun protege-
rede, foretog forberedende Studier, inden de mødte til hendes
Søireer, for ikke at synke i hendes Agtelse. Pierre, som vidste,
at hun var uhelbredelig dum, kunde derfor ikke komme sig af
sin Forbavselse, naar han saa’ hende føre an i dem aandrige Kreds,
hun havde samlet om sig, og han havde da noget nær den samme
Følelse som en Taskenspiller, der er bange for, at Publikum skal
lure ham det Fif af, som kun han alene kender, Men om det nu
laa i, at de andre var lige saa dumme som hun, eller deri, at
Verden ligefrem ønsker at bedrages, nok er det, at Grevinde
Helenes Ry for Aandrighed var saa fastslaaet, at hun kunde sige
de største Trivialiteter og Dumheder og dog henrykke alle de til-
stedeværende, der fandt en Glæde i at tillægge hendes Ord en
dybere Mening, som hun selv aldrig havde tænkt paa at lægge
i dem.

Pierre var som skabt til at være denne glimrende Verdens-
dames Mand. Hans Originalitet og fornemme Distraktion, der
dannede saa stærk en Modsætning til Helenes sikre Takt og form-
fuldendte Væsen, virkede ikke forstyrrende påa den aandrige
Atmosfære, der indhyllede Selskabet, men fremhævede tværtimod
kun hans ’Gemalindes glimrende Egenskaber. Takket være hans
vedholdende Syslen med højere Problemer og hans oprigtige
Foragt for alt, hvad der ikke hørte ind under dette Omraade,
faldt det ham saare naturligt at optræde i denne Kreds med en
overlegen Velvillie, der vakte almindelig Respekt, netop fordi der
ikke var Spor af søgt i den. Han traadte ind i sin Hustrus Salon,
ligesom man træder ind i et Teater, hilste til højre og venstre,
indlod sig ikke med nogen og viste den samme fornemme Til-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free