Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 91
med den smukke Grevinde Narischkin, og derpaa kom Ministrene,
Gesandterne og de fornemste Generaler. De fleste af Damerne
var allerede engagerede, men Grevinden og de unge Piger, der
syntes at være Luft for Herrerne, havde endnu ikke faaet Kava-
lerer til Polonæsen. Natascha, der stod med sænkede Arme og
svagt bølgende Bryst, saa” ud for sig med straalende og ængstelige
Øjne, parat baade til Glæde og Sørg, alt efter som Situationen
maatte udvikle sig. Hun interesserede sig ikke det fjerneste for
alle de mærkelige og berømte Personer, som Frøken Peronskij
gjorde hende opmærksom paa; hun var kun optaget af en eneste
Tanke: om hun vilde blive budt op til Polonæsen eller ikke. Men
hvor bliver de dog af?" spurgte hun sig selv. ,Skal jeg virkelig
staa her hele Aftenen uden at faa danset, og fuldstændig ubemær-
ket af Herrerne? Nej, det er umuligt! Aa, de skulde blot vide,
hvor jeg længes efter at komme ud paa Gulvet, og hvor udmær-
ket jeg danser, saa vilde de komme og engagere mig alle som
én!" Hun var saa bedrøvet, at Musikkens Toner ikke opmun-
trede hende, men tværtimod satte hende endnu mere ud af Hu-
mør, og det endte da med, at hun var lige ved at briste i Graad.
Frøken Peronskij havde sluttet sig til nogle andre Bekendte, den
gamle Greve var tyet ind i et af Sideværelserne, og her stod de
nu alle tre midt imellem en hel Del fremmede Mennesker, der
ikke brød sig det mindste om dem. Fyrst Andrej gik lige forbi med
sin Dame, men han genkendte dem øjensynlig ikke, og Boris pas-
serede dem flere Gange uden at tage Notits af dem. Fyrst Anatole,
som førte den rige Arving, saa’ derimod et Øjeblik ned paa Nata-
schas Ansigt, men med saa ligegyldigt et Udtryk, at hun følte sig
dybt krænket derved. Da Polonæsen nærmede sig sin Slutning,
kom Berg og Vera, som ikke deltog i Dansen, hen og underholdt
dem, men Natascha, der skammede sig over denne Familiegruppe
midt inde i Balsalen, ønskede dem kun borte igen og hørte ikke
et Ord af alt det, Søsteren fortalte hende.
Omsider bukkede Kejseren for sin Dame, og dermed var Po-
lonæsen forbi. Den samme Adjudant, der havde haft saa travlt med
at skaffe Plads, optraadte nu igen som Ordenens Haandhæver og
opfordrede blandt andre ogsaa Grevinden og de to unge Piger om
at gaa lidt længere tilbage, skønt de allerede stod helt op ad Væg-
gen. I det samme lød de første daarende Valsetoner, og Adjudan-
ten, der var opførende Kavalér, gik saa hen til Grevinde Besukhoy
og bukkede for hende. Hun rejste sig med et Smil, han lagde sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>