Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Krig og Fred
Arm om hendes Liv, og derpaa gled de begge ud i Balsalen. De
svævede let hen over Gulvets spejlglatte Flade, og da de naaede
Enden af Salen, greb han hendes Haand og svingede hende rundt
i stedse hurtigere Vendinger. Livligere og livligere blev Musik-
kens Tempo, og gennem dens Toner lød hans Sporers regelmæs-
sige Klirren og hendes Fløjls Kjøles Brusen, hver Gang han svin-
gede hende rundt. Nataschas Øjne veg ikke fra dem, hele hendes
Sjæl var med i Dansen, og hun var lige ved at briste i Graad
over at skulle nøjes med at se til.
Fyrst Andrej, der i Aften saa” usædvanlig glad og oplivet ud,
stod henne i en Vinduesfordybning og talte med en General,, der
ligesom han havde Sæde i den lovgivende Komité. Samtalen inter-
esserede ham for øvrigt ikke videre, og han følte det derfor som
en Slags Lettelse, da Pierre pludselig kom hen og afbrød den.
»Hør," sagde han og trak ham lidt til Side, , kunde du, som
danser saa udmærket, ikke have Lyst til at engagere min lille
Protegé, Komtesse Rostov? Du gør mig vel nok den Tjeneste,
naar jeg beder dig derom!"
»Ja vis mig, hvor hun staar!" svarede Fyrst Andrej beredvil-
ligt og fulgte øjeblikkelig Pierre. Han genkendte Natascha alle-
rede i Frastand, og da han saa’ det fortvivlede Udtryk i hendes
Ansigt, gættede han straks Grunden til hendes Sindsbevægelse.
"Han følte en stærk Sympati for den unge Pige, hvis henrykte Ud-
brud hin dejlige Maaneskinsnat atter dukkede op i hans Erindring,
og han skyndte sig derfor hen til den gamle Grevinde og bukkede
for hende.
|Tillader De, at jeg forestiller Dem for min Datter, Fyrste ?"
sagde denne rødmende.
Det behøves ikke, Fru Grevinde, jeg har den Ære at kende
Komtessen. — Ja, jeg véd rigtignok ikke, om De mindes mig?"
vedblev han henvendende sig til Natascha, for hvem han bukkede
saa dybt, at han fuldstændig gjorde den gamle Hofdames Ord til
Skamme. Han udbad sig derpaa Æren af en Dans, og i samme Nu
opklaredes hendes bedrøvede Ansigt af et straalende Smil, der rø-
bede hendes Henrykkelse og Taknemmelighed. »Ja, jeg har jo
længe ventet paa dig!" sagde dette Smil, der brød frem som Solen
gennem Skyerne og forjagede de Taarer, der allerede dæmrede i
hendes Øjne. Hun lagde sin Arm paa hans Skulder, og han førte
hende let og sikkert ud i de dansendes Kreds. Natascha valsede
udmærket. Hendes smaa Fødder i de hvide Atlaskes Sko fløj hur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
