Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 Krig og Fred
let en lille udvalgt Kreds i sine Saloner, at Pierre for sit Ved-
kommende gav bestemt Løfte om at beære Selskabet med sin
Nærværelse.
»Men ikke for sent, Greve, hvis jeg tør bede Dem! Endelig
ikke senere end Kl. 8! Jeg skal nok sørge for at faa et Parti i
Stand. Min General kommer ogsaa; han sætter megen Pris paa
mig. Naa, saa glæder jeg mig altsaa til at se Dem, Greve!"
De to næste Dage var Bergs stærkt optagne af Forberedelser
til Festen, og om Aftenen, kort forinden Slaget skulde staa, sad
de begge inde i den glimrende oplyste Salon parat til at modtage
Gæsterne. Berg, der knejsede i Sofaen ved Siden af Vera, havde
yderst travlt med at forklare hende, hvor vigtigt det var at søge
sin Omgang i en Sfære, der laa over ens egen, og han udviklede
omstændeligt alle de Fordele og Behageligheder, man kunde
have af gode Konnektioner. ,Jeg har altid, lige fra mine første
Løjtnantsdage, fulgt det Princip at dyrke fine Bekendtskaber,"
sagde han, ,0g jeg har staaet mig vel derved. Og der foreligger
jo ogsaa Syn for Sagen, min bedste. De fleste af mine Kadet-
kammerater har endnu ikke drevet det videre end til Kaptajn, og
jeg er allerede Oberst og staar for Tur til Regimentschef — ikke
at tale om, at jeg har naaet den Lykke at vinde en fortryllende
Hustru af god Familie." Han rejste sig galant for at kysse hendes
Haand, men da han i det samme fik Øje paa en Fold i Gulvtæppet,
fik han saa travlt med at glatte den, at han rent glemte sit op-
rindelige Forsæt. ,,Og alt dette har jeg opnaaet ved at vælge min
Omgang med Smag, og saa naturligvis ved en nøjagtig og punktlig
Opfyldelse af mine Pligter."
Da Berg var færdig med sit Foredrag, smilede han uvilkaarlig
i Bevidstheden om sin Overlegenhed over den stakkels, svage
Kvinde, der sad ved hans Side; thi ganske vist var hans Hustru
fortryllende, men hun formaaede dog lige saa lidt som de andre
af hendes Køn at værdsætte Mændene efter deres sande For-
tjeneste og at paaskønne deres ophøjede Egenskaber. Vera smi-
lede ogsaa, og det af de selv samme Grunde som han, idet hun
følte en Slags Medynk med denne skikkelige Mand, der ligesom
alle andre Mænd havde et helt forkert Blik paa Livet. Og begge
havde de lige meget Ret og Uret. Berg, der dømte efter sin Hu-
stru, mente nemlig, at alle Kvinder var nogle stakkels indskræn-
kede Væsener uden højere Syn paa Tilværelsen, og Vera, der gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
