Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 115
begaa Uret imod hende, og hun var desuden alt for ydmyg til at
holde Dom over andres Gerninger. For hende eksisterede der
kun det ene store Bud, som selve Frelseren har lært os: IDE
skal elske din Næste!" og hvad betød saa vel Menneskenes Ret-
færdighed eller Uretfærdighed i Sammenligning med dette. Hun
kendte kun den ene Pligt at elske og lide, og denne Pligt opfyldte
hun ogsaa uden at klage.
I Løbet af Vinteren modtog de uventet Besøg af Fyrst An-
drej, der under sit Ophold paa Lisy-Gory viste sig såa mild og
elskværdig, som Søsteren ikke havde set ham i lange Tider.
Hun havde nok en Anelse om, at der maatte ligge noget til Grund
for denne Forandring, men da hun vidste, hvor lidt han holdt af
utidig Nysgerrighed, fristedes hun ikke til at spørge ham ud paa
dette Punkt. Hun kunde heller ikke begribe, hvad han vilde her-
hjemme midt om Vinteren; men at der var noget usædvanligt
paa Færde, sluttede hun deraf, at han og Faderen kort forinden
Afrejsen havde en længere Samtale, efter hvilken der indtraadte
et mærkeligt køligt Forhold imellem dem.
En fjorten Dags Tid efter at Fyrst Andrej var rejst, skrev hun
til sin Veninde, Julie Karagin, som for nylig havde haft den Sorg
at miste en Broder i Kampen mod Tyrkerne. Hendes Brev, der
var meget rørende og gudhengivent, lød i sin Helhed saaledes:
»Kære, dyrebare Julie!
Ja, enhver af os faar tydeligt nok sit Kors at bære hernede,
men det Tab, du har lidt, er saa grusomt, at jeg kun tør betragte
det som et Tegn paa Herrens særlige Naade, idet jeg formener,
at han i sin store Kærlighed til eder har villet prøve dig og din
kære Moder. Ak, højtelskede Veninde, ene Religionen formaar
at rede os ud af Fortvivlelsen! Ene den kan forklare, hvorfor
Gud netop kalder de gode, ædle og) højsindede til sig og lader de
onde og unyttige Mennesker, som kun er til Plage for sig selv
og andre, forblive i Live. Jeg kommer her til at tænke paa min
kære Svigerindes Død, der har gjort et dybt og uudsletteligt Ind-
tryk paa mig. Og ligesom du nu spørger Forsynet om, hvorfor
din udmærkede Broder skulde dø, saaledes spurgte jeg ogsaa
dengang, hvorfor Lisa, den kære Engel, som ikke kendte en ond
Tanke, skulde drage bort herfra. Naa, men der er nu gaaet fem
Aar siden den Tid, kæreste Veninde, og endog min svage For-
stand har begyndt at indse, at hendes tidlige Bortgang har været
st
"see RENE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
