Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 135
V
Under alt dette stod Nikolaj stadig paa sin Post og afven-
tede Ulvens Komme. Han hørte Hundenes Halsen, som snart
nærmede og snart fjernede sig, kunde kende flere af dem paa
deres Gøen og var fuldstændig orienteret med Hensyn til Jag
tens Gang. Han vidste, at der fandtes en hel Ulvefamilie i Sko-
ven, at Meuten havde delt sig, at den ene Del jagede, og at den
anden af en eller anden ubegribelig Grund maatte have tabt
Sporet. Hvert Øjeblik ventede han, at en af Ulvene skulde kom-
me for, og han var fuldstændig paa det rene med, hvorledes
han vilde bære sig ad i hvert enkelt Tilfælde, men den kom
stadig væk ikke, og Haabet forlod ham lidt efter lidt og gav
Plads for en stedse stærkere Fortvivlelse.
»Ak Gud, hvorfor kan Du, som er saa stor og mægtig, dog
ikke gøre dette for mig?" hviskede han halvhøjt. ,Jeg véd jo
godt, at det er syndigt at bede Dig derom, men sørg nu alligevel
for, at en af de gamle Ulve kommer forbi, og at Karaj tager
ham i Kværken, mens Onkel Mikhail, som holder her lige ved
Siden af, ser derpaa." Han undersøgte atter og atter de nærmeste
Omgivelser: Skovbrynet med de to vældige Ege, der hævede sig
op over Æspekrattet, Skraaningen, bag hvilken han var posteret,
og den dybe Kløft, som begrænsede den for neden. Og naar
han saa rigtig grundigt havde gennemgaaet alt dette, kiggede
han hen efter Onkelens Hat, som han kunde skimte inde mel-
lem Buskene. til højre.
»Nej, jeg skal ikke prøve denne Lykke! Jeg er lige uheldig
baade i Kortspil og i Krig. Men naar jeg blot én eneste Gang
kunde være heldig, blot én eneste Gang kunde jage en gammel,
fuldvoksen Ulv — saa forlanger jeg ikke mere!" sagde han til
sig selv, medens han spejdede til alle Sider og lyttede til Hunde-
nes Gøen. Han kastede igen et Blik ud til højre og opdagede da
noget, der kom løbende hen imod ham. ,Nej, det er umuligt!"
tænkte han, da han saa’ at Lykken nærmede sig, og det ganske
stille og beskedent og uden nogen som helst Forløber. Han vilde
ikke tro sine egne Øjne, og hans Tvivl varede ef helt Sekund.
Ulven, der øjensynlig ikke anede nogen Fare, kom ganske roligt
luntende og satte tungt over en Rende, der spærrede dens Vej.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
