Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Krig og Fred
Det vår en gammel Kavaler, graanet i Kampen for Tilværelsen,
stridhaaret og med en rødlig, skabet Bug. Nikolaj vovede knap
at trække Vejret og saa’ hen paa sine Hunde, der endnu ikke
havde opdaget Ulven. Ikke én af dem rørte sig, og den gamle
Karaj laa og klaprede med Tænderne, medens den gnaskede
efter en Loppe inde under det venstre Bagben.
,Hallo!" hviskede han halvhøjt, og i samme Nu spidsede
Hundene Øren og rejste sig. Karaj, der opgav sin Loppejagt,
kom ogsaa paa Benene og viftede med sin ærværdige Hale.
»Skal jeg slippe dem, eller skal jeg ikke?" tænkte han, da
Graaben drejede af og styrede skraat ned paa ham. Men medens
han gjorde sig selv dette Spørgsmaal, kom der en pludselig
Forandring i Ulvens Fysiognomi; den skælvede, da den opda-
gede et Par Menneskeøjne, som lyste ud gennem Buskadset,
drejede sit Hoved om imod dem og standsede et Øjeblik, men
tog saa en rask Beslutning og løb videre i store, uregelmæssige
Spring.
,Hallo!" skreg Nikolaj, som om hans Lunger skulde spræn-
ges, og derpaa før hans flinke Hest af sig selv ned ad Bakke,
over Smaakrat og Render for at komme hen foran Ulven, men
den blev dog hurtigt bagud for Hundene, som næsten slog Kol-
bøtter af bare Iver. Han mærkede ikke selv, at han raabte, og
at hans Hest jagede af Sted med ham. Han saa” ikke Træerne,
der i Forbifarten tegnede sig som sorte Streger, og heller ikke
Hundenes bølgende Flok, men kun Ulven, som stadig forstær-
kede sit Løb, medens den jagede videre gennem Kløften. Den
sortplettede Milka med den brede Bagpart halede ind paa den,
kom nærmere og nærmere og var lige ved at naa den; men da
Ulven saa skævede hen til hende, sagtnede hun pludselig Farten
og kom et godt Stykke agter ud.
,Hallo! Hallo! Hussasa!" skreg Nikolaj med endnu væl-
digere Røst end før.
En rød Støver, der var lige bag Milka, satte nu frem med
et Spring og tog et Snuptag i Ulvens Laar, men slap straks igen
og kastede sig ud til Siden, forfærdet over sin egen Dristighed.
Ulven sank sammen et Øjeblik og viste Tænder, men kom straks
op igen og ilede videre, forfulgt af alle Hundene, som dog holdt
sig lidt paa Afstand, da de ikke vovede at binde an med den.
;Skulde den slippe fra os? Nej, det er umuligt!" tænkte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
