Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 137
Nikolaj. ,Karaj — Hallo!" skreg han med hæs Stemme, medens
hans Øjne ledte efter den gamle Støver, der nu var hans eneste
Haab. Karaj hastede frem paa Siden af Ulven, saa hurtigt som
hans Alder tillød ham det, men Graaben halede saa godt ud, og
Hundens Bevægelser var saa kluntede, at man ikke kunde være
i Tvivl om, hvem af de to, der vilde sejre i Kapløbet. Lige foran
Ulven laa et tæt Krat, og havde den først naaet dette, var den
sikker paa at undkomme. Men Nikolajs Haab vaagnede atter,
da han pludselig fik Øje paa en Jæger og en halv Snes Hunde,
som kom farende lige i Retning mod Dyret. En mørkebrun Stø-
ver, der førte an, havde saa stærk Fart paa, at den næsten væl-
tede Ulven, men denne kom atter hurtigt påa Benene og hug-
gede sine Tænder i Hunden, der blev liggende med sønder-
flænget Side, hylende og vridende sig af Smerte.
»Karaj! — Tag ham, min Dreng!" raabte Nikolaj fortvivlet.
Da Ulven fik Øje paa den gamle Hund, som takket være
dette lille Ophold nu var kommet foran den, stak den Halen
mellem Benene og får endnu hurtigere af Sted end før; men
med ét sprang Karaj op paa Siden af den og hagede sig saa fast
i dens Strube, at de begge trillede ned i en Rende med hele
Meuten oven paa sig.
Det forekom Nikolaj, at dette Øjeblik var det skønneste i
hans Liv. Han saa” Ulvens graa Pels inde under alle Hundene,
et af dens Bagben, som strittede lige i Vejret, og en Gang imel-
lem dens forpjuskede Hoved, som Karaj holdt nede ved et kraf-
tigt Tag i Struben. Han skulde allerede til at give den Fangsten,
da Ulven i det samme gjorde en Bevægelse med Hovedet, ry-
stede alle Hundene af sig og satte af Sted med et vældigt Spring,
fulgt af hele Meuten. Karaj, der saa” ud til at have faaet nogle
drøje Skrub, kravlede med stort Besvær op af Renden og hum-
pede bag efter alle de andre.
»Du store Gud! O-ho-ho-ho-hoh!’’ skreg Nikolaj, der var al-
deles ude af sig selv.
Men i dette Øjeblik kom Onkel Mikhails Jæger galoperende
inde fra Skoven med alle sine Hunde og standsede Ulven, der
nu omringedes af Nikolaj, Onkelen og en tre, fire Pikører, som
alle tumlede deres Heste og raabte Hallo i vilden Sky. Hver
Gang Ulven vår ved af bryde sammen, gjorde de sig rede til
" AN ÆR
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
