Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 Krig og Fred
at springe af Hesten, men naar den saa kom paa Benene igen
og satte af Sted i lange Spring, forfulgte de den paa ny.
Danilo, der allerede var kommet til Stede, da Forfølgelsen
begyndte, havde hidtil ikke blandet sig i Sagerne, men da han
saa”, at Ulven gentagne Gange rystede Hundene af sig og hver
Gang kilede et Stykke videre, jagede han hen til Krattet for at
afskære den, og takket være denne Manøvre naaede han Dyrei,
lige som Hundene var ved at give tabt.
Danilo, som galoperede frem med dragen Fangstkniv, klaske-
de løs paa sin skummende Hest, der stønnede som en Blæse-
bælg. Lige som han var kommet forbi Nikolaj, hørte denne et
tungt Fald, og i samme Nu opdagede han Pikøren midt inde
mellem Hundene og paa Ryggen af Ulven. Alle, baade Jægerne,
Hundene og Ulven, forstod saa, at det var ude med den. Ganske
vist gjorde den endnu en sidste Kraftanstrengelse for at komme
paa Benene, men Hundene havde saa godt fat i den, at den ikke
mere kunde befri sig for dem. Danilo rejste sig halvt op i Sædet,
kastede sig atter med hele sin Vægt over Ulven og tog et Tag
i dens Øren. Nikolaj vilde give den Fangsten, men Danilo gjorde
en afværgende Bevægelse og satte sin Fod paa Struben af den.
Nu var Fyren leveret. Et Par af Jægerne vristede en afstudset
Gren ind mellem Tænderne paa den og knevlede den forsvarligt,
og nogle andre snørede dens strittende Ben sammen med stærke
Kobbelremme.
Ulven blev læsset op paa Danilos stampende og prustende
Hest og førtes derpaa i Triumf hen til Samlingsstedet, ledsaget
af de hylende og pibende Hunde. Her laa ikke mindre end fem
store Ulveunger, som Mynderne og Støverne havde gjort det
af med. Selvfølgelig fik Jægersmændene nu travlt med at for-
tælle om deres Bedrifter, og alle skulde de hen og se paa Ulven,
hvis store, brede Hoved hang ned over Sadelen med halvbrustne
Øjne og Pæ’en i Flaben. Hver Gang en rørte ved den, gav det
et Spjæt i dens Ben, og samtidig kastede den et sky Blik hen
til Jægerne og Hundene. Efter at de andre havde taget Ulven i
Øjesyn, gik den gamle Greve ogsaa hen og rørte ved den.
»Naa, det er rigtignok en anselig Kavaler, ikke sandt?" hen-
vendte han sig til Danilo, som stod ved Siden af ham.
»Ja, vist saa, Deres Excellence!" svarede denne og skyndte
sig at faa Huen af.
»Hør véd du hvad, min Ven, du blev ellers lovlig galhovedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
