Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 Krig og Fred
»Alabom — Marsch!" sagde han med en triumferende Mine
og saa’ sig udfordrende om til alle Sider, i høj Grad fornærmet
over, at man havde vovet at tvivle om Knurrelurres Værd. ,,Dér
— du har fortjent den!" raabte han stakaandet og hev Mortens
ene Bagpote hen til Knurrifaks, der var kulsort af Pludder og
Dynd.
»Ja, men Milka var dog tre Gange forrest," sagde Nikolaj
uden at henvende sig til nogen enkelt, ,0g havde Haren ikke
trykket sig, vilde hun have taget den.”
»Nej, paa den Manér var det sandelig ingen Sag!" bemær-
kede Ilagins Rideknægt. ,Det gælder jo egentlig slet ikke!"
,»Hæ ja, naar Kvik først har rendt Haren træt, saa kan jo en-
hver Køter gribe den!" brummede Ilagin, der var ildrød i Hove-
det af Harme og af det hurtige Ridt.
Natascha var saa opildnet og begejstret, at hun trængte til at
give sine Følelser Luft, og det gjorde hun da ogsaa i Form af et
langtrukkent, skingrende Hvin, som virkelig i Øjeblikket var et
passende Udtryk for de Følelser, der besjælede baade hende og
de andre, og derfor ikke vakte Forbavselse høs nogen.
Onkel Mikhail bandt selv Morten fast til Sadelen og red bort
med et fornærmet Ansigt, fulgt af Nikolaj og Ilagin, der følte sig
saa krænkede i deres Jægerære, at det kostede dem den største
Anstrengelse at se ligegyldige ud. De havde meget ondt ved at
glemme den Tort, der var overgaaet dem, og det varede længe,
inden de kunde faa Øjnene fra den lille skrutryggede Knurrifaks,
der drivende af Sved, men med en Sejrherres Holdning sjokkede
lige i Hælene paa Onkelens røde Hest.
»Ja, lad de andre hidse den, men jeg er Karl for at gribe
den!" sagde dens hoverende Mine langt tydeligere, end Ord
kunde have sagt det.
Og da saa Onkel Mikhail langt om længe red hen til Nikolaj
og gav sig i Lag med ham, følte denne sig i høj Grad beæret
over, at Onkelen efter alt, hvad der var passeret, virkelig vilde
indlade sig med ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
