Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 145
VII
Ud paa Eftermiddagen sagde Ilagin Farvel, og da Jagten nu
havde ført dem temmelig langt fra Otradnoje, foreslog Onkel
Mikhail, at man holdt op for i Dag og hvilede sig ud i hans Hjem,
som laa en halv Mils Vej derfra.
»Naa, hvad siger I saa om at tage til Takke hos mig, lille
Børn? Alabom — Marsch!’’ sagde han i en overtalende Tone.
»Det maa I virkelig meget hellere end at ride hjem i det fugtige
Vejr. Nej, nu følger I med mig, og saa sender vi straks Bud til
Otradnoje efter en Vogn, for at den lille Komtesse kan komme
kørende hjem."
Hans Forslag var alt for fristende, til at Nikolaj kunde sige
nej, og de begav sig saa alle paa Vej til Onkelen, der selv red i
Spidsen og førte Toget an. Efter en halv Times Forløb naaede
de Gaarden, hvor de modtoges af det mandlige Tyende, som var
mødt fuldtalligt paa Trappen for at byde Herskabet velkommen.
Pigerne holdt sig derimod henne ved Køkkendøren, hvorfra de
kiggede nysgerrigt efter de fremmede Gæster, blandt hvilke
især Natascha syntes at vække deres Interesse. Lidt efter lidt
vovede flere af dem sig døg hen i hendes Nærhed, og de be-
gyndte saa at gøre deres Bemærkninger om dette løjerlige unge
Kvindemenneske.
»Aa Årinka, se en Gang paa hende!" sagde en af dem. ,Hun
sidder jo sidelængs. Og læg Mærke til Jagthornet, som hun har
hængende om sig!"
»Ih du forbarmende Gud, hun har jo ogsaa en lang Kniv i
Bæltet!" bemærkede en anden.
»Ja, hun ser farlig ud; hun er vist heller ikke et rigtigt Kri-
stenmenneske!" mente en tredje.
»Hvor kan du dog sidde fast paa den Manér?" sagde en af
de dristigste, som gik lige hen til Natascha og saa” hende ind i
Ansigtet.
Onkel Mikhail sprang af Hesten, løftede Natascha af Sadelen
og førte hende derpaa op ad den skrøbelige, knirkende Træ-
trappe. Inde i Forstuen, hvis nøgne Bjælkevægge var draperede
med Ulve- og Ræveskind, lugtede der lifligt af hengemte Æbler,
men med Renligheden var det kun smaat bevendt. Onkelen førte
dem først gennem et Par tarveligt møblerede Værelser og derpaa
10
Leo Tolstoy: Krig og Fred. II
"ae UREN EPAR
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
