Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Krig og Fred
ind i sit tilrøgede Arbejdskabinet, hvis fornemste Prydelser be-
stod af en gammel, hullet Sofa, et slidt Gulvtæppe og et rundt
Birketræs Bord. Paa Væggene hang der forskellige Portrætter,
blandt andre et af Suvarov, og et af Onkel Mikhail selv i mørke-
grøn Husaruniform.
Efter at den gamle Herre havde bedt dem om at tage Plads
og gøre sig det saa bekvemt som muligt, forlod han dem, over-
ladende det til Knurrifaks at agere Vært under hans Fraværelse,
og det gjorde den da ogsaa, idet den ganske ugenert sprang op i
Sofaen, hvor den fuldendte sit Toilette med Tunge og Tænder.
Saa snart Onkelen var gaaet, tog de tre Søskende Tøjet af og
satte sig mageligt til Rette i den store Sofa. Petja var saa træt,
at han straks faldt i Søvn, men de to andre, som til Trods for
Jagtens Anstrengelser var i den livligste Stemning, følte ikke
den fjerneste Trang til at følge hans Eksempel. De saa” sig nys-
gerrigt om til alle Sider og lyttede til en sagte Hvisken og Fni-
sen, som lød ind til dem fra en aaben Korridor, der kun var ad-
skilt fra Kabinettet ved et Forhæng. Natascha, der som altid var
oplagt til Løjer, blinkede den ene Gang efter den anden hen til
Nikolaj, og takket være hendes Bestræbelser brast de begge i
Latter uden selv egentlig at vide, hvad de lo af.
Medens de sad saaledes og gav deres Munterhed frit Løb,
kom Onkel Mikhail tilbage i en fuldstændig forandret Skikkelse.
Han mødte i en kort Kasseking, snævre mørkeblaa Benklæder
og smaa, sirlige Halvstøvler. Natascha, der godt kendte denne
Dragt fra Onkelens Besøg paa Otradnoje og tidligere altid havde
gjort sig lystig over den, fandt nu mærkelig nok slet ikke noget
latterligt i den. Onkel Mikhail, der var i lige saa godt Humør
som de unge, tog dem slet ikke deres Grinebideri ilde op, men
lo tværtimod selv med og forøgede derved end yderligere Nata-
schas glade Stemning.
,Ja, se det kan jeg lide, lille Komtesse: Alabsom — Marsch!
— Hun er storartet!" sagde han fornøjet og rakte Nikolaj en
lang, tyrkisk Pibe. Selv tog han en anden, noget kortere, som
faldt ham saa bekvemt i Haanden, at man ikke kunde være i
Tvivl om, at han røg den til daglig. ,Ja, hun er storartet!" gen-
tog han begejstret. ,,;Hele Dagen sidder hun til Hest, og saa er der
endda ikke Spor af Træthed hos hende bagefter."
Døren aabnedes, og en fyldig, rødmosset Dame kom ind med
en vældig Præsenterbakke paa Armen. Det var Anisia, Onkel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
