Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 147
Mikhails Husholderske, en fyrretyveaarig Skønhed med Dob-
belthage og svulmende røde Læber. Hun smilede venligt til Ni-
kolaj og Natascha og nejede derpaa med Anstand for dem begge.
Skønt hun var saa fyldig og højbarmet, at hun ligefrem var nødt
til at knejse med Nakken, gik hun dog saa let og behændigt som
en ung atten Aars Pige. Hun satte Bakken fra sig, stillede et Utal
af Flasker, Assietter og Tallerkener paa Bordet og gik saa igen,
men blev dog først staaende et Øjeblik i Døren med et straa-
lende Ansigt, der syntes at sige: ,Ja, se saadan ser jeg ud, lille
Børn! Og nu forstaar I vel nok Onkel Mikhail, ikke sandt?"
Men dette Spørgsmaal var overflødigt, for baade Nikolaj og
Natascha var ikke et Øjeblik i Tvivl om den egentlige Betydning
af det lykkelige og selvtilfredse Smil, hvormed den gamle Herre
fulgte Anisias Bevægelser. Ja, det var en sjælden Husholderske,
han ejede i hende, og hvad var det ikke for Herligheder, hun
diskede op med : Krydderbrændevin, Likører og Mjød, lækre Pan-
dekager af Boghvedemel og de dejligste Æbler og Nødder. Og
lidt efter mødte hun oven i Købet med alle Slags Syltetøjer, en
vældig Skinke og et Pragteksemplar af en stegt Høne.
»Et lille Stykke til, naadige Frøken! Prøv lidt af dette her!"
sagde hun hvert Øjeblik, medens hun bød Natascha snart af det
ene og snart af det andet, og den unge Pige, der trolig spiste af
alt, fandt, at hun aldrig før havde spist saa delikate Pandekager,
saa bedaarende Syltetøjer og saa glimrende en Skinke. Nikolaj
og Onkel Mikhail tog ogsaa tappert for sig af Retterne og fugtede
Maden med Kirsebærlikør, medens de snakkede om den over-
staaede Jagt, om Knurrifaks og om Ilagins kostbare Støvere.
Natascha, der lyttede til deres Passiar med straalende Øjne, ru-
skede flere Gange i Petja for at faa ham til at smage lidt af alle
disse Herligheder, men han brummede blot nogle uføorstaaelige
Ord og sov saa roligt videre. Hun var lykkelig og henrykt over at
være i disse nye Omgivelser og befandt sig saa vel i dem, at hun
kun frygtede for, at Vognen skulde komme og hente hende.
»Ja, se det er nu min Maade at leve paa!" sagde Onkel
Mikhail under en af disse Pauser, der kan indtræde selv, i den
livligste Samtale. ,Og naar jeg engang dør: Alabom — Marsch!
bliver der ikke saa meget som en rød Skilling efter mig." E
Der var noget saa udtryksfuldt og elskværdigt i hans Ansigt,
medens han sagde disse lidt vemodige Ord, at Nikolaj uvilkaar-
lig kom til at tænke paa alt det gode, han saa ofte havde hørt om
10"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
