Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 Krig og Fred
»Har du friet til hende?" spurgte hun ivrigt og med et
glædestraalende Ansigt.
»Nej, hvor du dog ser komisk ud med den store Knevels-
bart!’" sagde han leende og uden at besvare hendes Spørgsmaal.
— ,Nåa, er du saa fornøjet?"
,Om jeg er? Ja, jeg kan ikke sige dig, hvor glad jeg er; du
har virkelig længe skyldt hende dette. Aa, du véd ikke, hvor
henrykt jeg er over dit Valg! Hun har jo et mageløst Hjerte, den
kære Sonja. Og i al min Egenkærlighed har jeg dog altid taget
mig det nær, at jeg skulde være saa lykkelig, medens hun gik
omkring og sørgede. Men nu er jeg glad! — Naa, skynd dig saa
igen hen til hende."
»Nej, vent dog et Øjeblik. Naa, saa du er altsaa virkelig
fornøjet med mig og finder, at jeg har handlet rigtigt.”
»Ja, og atter ja! Endnu forleden blev jeg Uvenner med Mama
netop i samme Anledning. Hun sagde nemlig, at Sonja lagde an
paa dig, og det vilde jeg ikke finde mig i. Jeg taaler ikke, at
man siger eller tænker noget ondt om hende, for hun er God-
heden og Kærligheden selv."
»Ja, det er sikkert og vist!" sagde Nikolaj, og derpaa sprang
han ned i Sneen og løb igen hen til sin Slæde, hvor hans egen
Sonja, som i en nær Fremtid skulde være hans elskede Hustru —
for det var der ingen Tvilv om mere — sad og smilede til ham
under Sobelskindshuen.
Saa snart de unge Piger efter Hjemkomsten havde gjort
Grevinden Rede for Aftenens Tildragelser, gik de op paa deres
eget Værelse, hvor de afførte sig deres Maskeradestads; men de
sad endnu længe i Natdragt og talte sammen om den lykkelige
Fremtid, der ventede dem. De var begge lige overbeviste om,
at det var en herlig Tilværelse, der laa foran dem, og ikke et
Øjeblik i Tvivl om, at deres tilkommende Mænd vilde blive
Perlevenner.
»Men hvornaar kommer dog denne Lykke? Jeg længes saa-
dan efter den, at jeg slet ikke tør tro paa den," sagde Natascha,
idet hun rejste sig og gik hen til Toiletbordet.
»Sæt dig hen foran Spejlet, maaske du saa faar ham at se!"
sagde Sonja, og Natascha gik øjeblikkelig ind paa hendes Idé,
tændte to Lys og tog Plads foran Toiletbordet.
»Naa, faar du noget ud af det?" spurgte Sonja efter nogle
Minutters Forløb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
