Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 185
Den 2. Februar, paa Fyrst Bolkonskijs Navnedag, mødte der
talrige Gratulanter til Fods og til Vogns uden for hans store Ho-
tel, men de maatte alle begive sig bort igen méd uforrettet Sag,
da han havde givet streng Ordre til, at ingen maatte indlades.
Han vilde være i Ro og agtede kun at fejre Dagen ved en min-
dre Middag, hvortil der var indbudt nogle enkelte særlig ud-
valgte.
Métivier, der ogsaa var mødt for at overbringe sin Lykønsk-
ning, mente, at han i sin Egenskab af Læge nok maatte have
Lov til at hilse paa sin Patient og begav sig derfor ind til Fyrsten,
som denne Morgen var endnu mere utaalelig og urimelig end
ellers. Alt var forkert, og Fyrstinde Marie, som af Erfaring vid-
ste, at dette knarvorne Lune kun var en Forløber for noget
værre, gik omkring med Livet i Hænderne og ventede hvert Øje-
blik, at Stormen skulde bryde løs.
Efter at hun havde fulgt Lægen til Faderens Dør, satte hun
sig ind i Dagligstuen, hvorfra hun kunde følge alt, hvad der fore-
sik i Kabinettet. Først hørte hun Métiviers Stemme, derpaa den
samle Fyrstes, og saa endte det med, at de begge talte i Munden
paa hinanden. Lidt efter kom Doktoren farende ud af Døren,
fulgt af den gamle Fyrste, hvis Ansigt var næsten ukendeligt af
Raseri.
»Naa, saa det forstaar du ikke,” skreg han, ,,men det gør jeg!
Herud med dig, elendige Kreatur! Rejs ad Helvede til, din fran-
ske Spion! — Ud af mit Hus paa Øjeblikket!" brølede han og
smækkede Døren i.
Métivier trak paa Skulderen og gik med et smilende Ansigt
hen til Mille. Bourrienne, som var ilet til ved Larmen.
»Fyrsten har det ikke rigtig godt til Morgen," sagde han rO-
ligt. ,,Hans Galde er noget afficeret, og han lider af Kongestioner
i Hovedet. — Men det har intet at sige; jeg kommer og ser til
ham i Morgen," tilføjede han i en beroligende Tone og gik, over-
ladende det til de to Damer at faa Bugt med hans Patient, der
buldrede og larmede inde i sit Værelse.
Efter at Métivier var gaaet, lod Fyrsten hele sin Vrede gaa
ud over den ulykkelige Datter. Hun var Skyld i, at der var slup-
pet en Spion ind i Huset. Han havde sagt til hende, at han ikke
vilde se nogen, og saa havde hun alligevel ladet denne elendige
Slyngel komme indenfor. Hun var Husets Svøbe og forgiftede
hans Tilværelse, saa han hverken kunde leve eller dø i Fred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
