- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
190

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190 ; Krig og Fred

IV

Fyrstinde Marie, der var bleven siddende inde i Dagligstuen,
var saa optaget af Frygt for, at nogen af de tilstedeværende
skulde have lagt Mærke til det spændte Forho!d mellem hende
og Faderen, at hun ikke hørte et Ord af den livlige Samtale inde
ved Kaffebordet. Hun sad som i en Døs og vaagnede først op,
da Pierre, som var bleven lidt tilbage efter de andre Herrer,
nærmede sig med Hatten i Haanden.

»Maa jeg besvære Dem et Øjeblik med mit Selskab, Fyrst-
inde?” sagde han og kastede sig tungt ned i en Lænestol lige
over for hende.

»Ja, med Fornøjelse!" svarede hun, medens hendes æng-
stelige Blik søgte at udforske, om han havde opdaget noget; men
hun følte sig beroliget, saa snart hun saa” hans velvillige og for-
nøjede Smil.

»Sig mig engang, Fyrstinde, har De længe kendt den unge
Mand ?’’" spurgte han venligt.

»Ja, hvem mener De egentlig?" sagde hun og saa” forbavset
paa ham.

»Ham, der var her i Dag — Drubezkoj."

»Nej, jeg har kun set ham et Par Gange."

,Og hvad synes De om ham?"

,Aa, jeg finder ham ret elskværdig. Men hvor kan det egent-
lig interessere Dem?"

,Jo, ser De, han er her nemlig for at fiske sig en rig År-
ving."

»Nej virkelig!"

»Ja,’" vedblev Pierre, ,han er altid paa Færde, hvor der
frembyder sig en Udsigt til at gøre et godt Parti. Jo, jeg kender
ham! Nu for Øjeblikket er han i Tvivl om, hvem han skal erobre
— Dem eller Frøken Julie Karagin. Men jeg tror nu, at det bliver
Frøkenen, for han viser hende overordentlig megen Opmærk-
somhed.

»Kommer han der i Huset?"

,Ja, meget hyppigt endogsaa. — Men sig mig engang, kender
De den allernyeste Maade at gøre Kur paa?" spurgte Pierre i en
lidt sarkastisk Tone.

»Nej, jeg maa tilstaa mit Ukendskab i saa Henseende.”

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0568.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free