Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 191
»Jo ser De, naar man nu til Dags skal gøre Indtryk paa Da-
merne, maa man være melankolsk. Og han er gyselig melankolsk,
naar han er sammen med hende.”
»Nej, hvad hører jeg!" sagde Fyrstinde Marie, og medens
hendes Blik dvælede ved hans godmodige Ansigt, tænkte hun:
»Ak ja, hvis jeg blot kunde betro min Sorg til en anden, saa vilde
den maaske tynge mig mindre. Ja, jeg tror virkelig, at Pierre
vilde være den rette; han er saa god og forstandig, og jeg er vis
paa, at han vilde give mig et Raad, jeg kunde være tjent med."
»Vilde De gifte Dem med ham, hvis han friede til Dem?"
spurgte Pierre.
»Ak ja, Greve, der er Øjeblikke, hvor jeg kunde tage, hvem
det skulde være," svarede den stakkels Fyrstinde næsten mod
sin Villie og med Graad i Stemmen, ,Det er saa tungt at elske
sine nærmeste, naar man dog føler, at man kun gør dem Sorg,
fordi man nu engang ikke kan forandre sin Natur. Ja, under saa-
danne Omstændigheder har man kun det ene tilbage, at forlade
dem. Men hvor i Alverden skal jeg Stakkel drage hen?"
»Men hvad er der dog i Vejen, kære Fyrstinde? Har jeg be-
drøvet Dem uden selv at vide af det?”
»Ja, jeg véd ikke, hvad der gaar af mig i Dag," svarede hun
og brast i Graad. ,Men bryd Dem ikke derom, og glem, hvad
jeg har sagt."
Hele Pierres Munterhed forsvandt øjeblikkelig. Han ud-
spurgte hende med kærlig Deltagelse og bad hende om at lette
sit Hjerte for ham, men hun forsikrede ivrigt, at han ikke skul-
de tillægge hendes dumme Ord nogen Vægt, og at hun ikke
havde anden Sorg og Bekymring end den, at Broderens fore-
staaende Giftermaal skulde skille Fader og Søn.
»Har De nylig hørt fra Rostovs?’’ spurgte hun for at kom-
me ind paa et andet Emne. ,Nu maa de vel snart indtræffe
hertil,”
»Ja, jeg venter dem hver Dag. — Men hvorledes stiller han
sig nu til Sagen?"
»Ak, der er desværre ingen Forandring at spore," svarede
Fyrstinde Marie og rystede bedrøvet paa Hovedet. ,,Men gid
hun dog snart vilde komme, for jeg længes saa inderligt efter at
gøre hendes Bekendtskab. Sig mig engang — ærligt og med
Haanden paa Hjertet — hvad synes De egentlig om hende?
Men De maa svare mig oprigtigt. Husk, at Andrej ofrer saa
ENE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
