Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Krig og Fred
sidde paa Læberne. For Resten mente Helene med sine rosende
Udgydelser, og det var hende ogsaa en behagelig Følelse at
kunne skaffe den unge Pige lidt Fornøjelse og Adspredelse ;
men Hovedhensigten med hendes Besøg var dog den, at hun øn-
skede at tjene sin Broder, der havde bedt hende om at føre ham
sammen med Natascha. Hun havde nok i sin Tid ærgret sig
over, at dette Barn havde draget hendes Elsker Boris fra hende,
men nu havde hun ganske glemt denne Fornærmelse og var kun
betænkt paa at hjælpe Natascha til det, hun forstod ved hendes
sande Vel. Inden hun gik, trak hun hende et Øjeblik til Side og
sagde i en hviskende Tone:
,I Gaar spiste min Broder hos os, og baade min Mand og jeg
var lige ved at dø af Latter over ham. Han nød ikke det mindste
og bestilte ikke andet end at sukke. Ja, De tror mig maaske ikke,
men han er aldeles vanvittigt forelsket i Dem!"
Natascha blussede som en Rose, da hun hørte disse Ord.
»Nej, hvor De dog bliver rød, mit søde, henrivende Barn!
Naa, men saa kommer De altsaa. Selv om der er en eller anden,
De har kær — De forstaar mig nok — behøver De da ikke at
spærre Dem inde. Jeg er ogsaa vis paa, at Deres forlovede, hvis
De da ér naaet saa vidt, langt hellere vil vide Dem ude mellem
andre, end at De skal sidde hjemme og kede Dem."
,Hun véd, at jeg er forlovet,” tænkte Natascha, ,og hun har
ogsaa talt om Broderens Forelskelse med Pierre — Pierre, som
er det hæderligste Menneske paa Jorden. Og begge fandt de det
morsomt og lo deraf. Men saa er der jo heller ikke noget ondt
deri." Og takket være den Indflydelse, som Helenes Ord havde
paa hende, blev det, som før havde fyldt hende med Skræk, nu
pludselig til noget ganske ligefremt og naturligt. ,Hun holder jo
af mig og mener mig det godt, hvorfor i Alverden skulde jeg
saa ikke følge hendes Raad og more mig lidt?” sagde hun til
sig selv, medens hun saa” med store forbavsede Øjne paa He-
lene.
Henad Middagstid vendte Marja Dmitrjevna tilbage tavs og
alvorlig. Hun havde øjensynlig lidt et Nederlag. Den gamle
Dame var endnu alt for oprørt til at tale om det Sammenstød,
hun havde haft med Fyrst Bolkonskij, men da Greven spurgte
hende om, hvorledes Besøget var løbet af, svarede hun, at alt
var i den skønneste Orden, og at hun nok skulde fortælle ham
det hele en anden Gang. Da hun senere fik at vide, at Grevinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
