Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 Krig og Fred
»Nej ingenlunde, men jeg forstaar dig blot ikke."
»Aa, det kommer nok, naar du først lærer ham at kende;
men foreløbig maa du blot love mig ikke at tænke ilde hverken
om ham eller mig."
,Natascha, du bad mig forleden om ikke at tale mere til dig
om denne Sag, men nu berører du den selv, og saa har jeg og-
saa Lov til at sige dig min Mening. Jeg tror ikke paa ham og
paa alt hans Hemmelighedskræmmeri. Han er ...."
,Naa, begynder du nu igen!" afbrød Natascha hende.
»Ja, jeg vil sige dig ligeud: jeg er bange for, at du styrter
dig selv i Fordærvelse!’" sagde Sonja i en resolut Tone, skønt
hun selv var forfærdet over sine Ord.
»Naa ja, lad mig saa det!" svarede Natascha, hvis Ansigt
pludselig fik et mørkt og forbitret Udtryk. ,,Men hvad kommer
det egentlig dig ved? Er det ikke mig selv, det gaar ud over?
Lad mig være! Gaa! Jeg hader dig!"
Natascha!" begyndte Sonja i en forskrækket Tone.
»Ja, jeg hader dig! Du er min allerværste Fjende!" skreg
Natascha endnu højere end før og ilede ind i sit eget Værelse.
Hele den næste Dag undgik hun med Villie Sonja og talte
ikke et Ord med hende, men vandrede rastløst frem og tilbage i
alle Værelserne uden at tage sig noget egentligt for. Baade ved
Middagsbordet og senere, da de drak Te, var hun ogsaa mær-
kelig urolig og distrait og lo hvert Øjeblik uden Anledning, blot
for at skjule sin Sindsbevægelse. Da Sonja ud paa Aftenen vilde
aflægge hende et lille Besøg paa hendes Værelse, mødte hun
lige uden for Døren Nataschas Kammerpige, som smuttede ind
foran hende med et Brev i Haanden. Hun hørte udefra, at de
hviskede en hel Del sammen, og hun var saa ikke mere i Tvivl
om, at der var noget galt paa Færde. Sonja bankede paa Døren
for at faa sin Veninde i Tale, men Natascha svarede ikke og lod
hende ganske roligt blive staaende udenfor.
»Ja, hun har noget for, det har jeg kunnet mærke paa hende
hele Dagen. Men hvad kan det være? Hun skulde da aldrig
tænke paa at løbe sin Vej med ham? Jo naturligvis, hun er i
Stand til alt. Ak Gud, ak Gud, hvad skal jeg dog gøre for at
forhindre det? Hendes Fader er borte og kommer først hjem i
Morgen, saa han kan ikke hjælpe mig. Skal jeg skrive til Kuragin
og forlange en Forklaring af ham? — Nej, det kan jeg spare
mig, han svarer mig næppe engang! Eller skulde jeg henvende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
