Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 Krig og Fred
»Men saa kom dog! Balaga holder allerede uden for Porten."
»Ja, det er en anden Sag!" raabte Anatole, som øjeblikkelig
rejste sig og gik ind til ham.
Denne Balaga, hvis Navn havde en saa magisk Virkning
paa Anatole, var en Slubbert af en Hyrekusk, som mere end én
Gang havde hjulpet de to Venner i en snæver Vending og nu
ogsaa skulde yde dem sin værdifulde Hjælp ved denne Lejlig-
hed. Han var vidt og bredt bekendt for sin dristige Kørsel og
skaanede hverken sig selv eller sine Heste, naar det gjaldt om
at tjene en god Drikkeskilling. Dologhov og Anatole hørte til
hans bedste Kunder. Til Tider, naar han blev dem for næsvis,
kunde det godt hændes, at de trakterede ham med Prygl, men til
andre Tider tyllede de ham med Champagne og Madera og be-
handlede ham aldeles som Kammerat. Han for sit Vedkommende
beundrede dem højligen og var stolt af at kunne tjene dem.
Dologhov kaldte paa Balaga, og lidt efter traadte denne ind i
Stuen. Det var en undersætsig Mand paa henved de tredive med
et rødt Ansigt, tyndt Fuldskæg og en Opstoppernæse, som stak
frem mellem to smaa lynende Øjne. Han gjorde først Korsets
Tegn og gik derpaa hen til Dologhov, hvem han rakte sin bar-
kede Næve.
»Goddag, Fjodor Ivanovitsch
Stemme og bukkede for ham.
»Goddag, Goddag, min Ven! Ja, se her har du din Passager!"
sagde Dologhov og pegede paa Anatole.
Balaga bukkede ogsaa for denne og gav ham Haanden.
»Naa Kammerat, nu skal du vise, hvor meget du har tilovers
for mig!" sagde Anatole og slog ham paa Skulderen. — ,Er du
godt kørende i Dag?"
»Ja, jeg tror nok, Herren vil blive fornøjet. Jeg fik jo Deres
Besked og møder derfor med mine bedste Heste."
»Og du er vel ikke bange for at lade staa til, selv om begge
Bæsterne bliver liggende paa Vejen."
»Ja, men hvordan skal vi saa komme videre?’’" sagde Balaga
og blinkede med det ene Øje.
»Er du vittig, din Slubbert?’" raabte Anatole forbitret. ,Skal
jeg maaske slaa din Næse endnu fladere end den er?”
»Ja, men jeg spøger jo slet ikke," forsikrede Balaga, der
stadig grinte i Skægget. ,,Og hvis De ønsker det, skal jeg gerne
lade Hestene rende, lige til de styrter."
ve
!
brummede han med rusten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
