Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i. REN
i
i hl
2 i:
iz
238 Krig og Fred
smukke Ansigt et ualmindelig forsorent Udtryk. Han betragtede
sig først i Spejlet, indtog derpaa en teatralsk Stilling midt i
Stuen og sagde saa med højtidelig Værdighed, idet han greb et
af de fyldte Glas:
»Naa Farvel, Dologhov, og Tak for alt! — Og Farvel, I
andre" — her standsede han lidt — ,I, mine trofaste Ungdoms-
venner og Kammerater!’"
Anatole vidste naturligvis godt, at de alle skulde følge ham
paa Vej, men han fandt det dog rigtigst at give en lille Forestil-
ling til bedste, inden man tog af Sted, og at gøre denne saa høj-
tidelig og rørende som muligt.
»Naa, tag saa jeres Glas — du ogsaa, Balaga!’" vedblev han
med løftet Pande og vuggende sig let paa den ene Fod. ,,Ja, ikke
sandt, kære Venner og Kammerater, vi har haft mangen en for-
nøjelig Stund sammen! Vi har nydt Livet og drukket af Dunken!
Men ru skilles vi for maaske aldrig mere at ses. Og derfor Far-
vel, I raske Svende! Drik ud, Brødre! Hurra!" Og saa snart
han havde holdt denne Tale, tømte han sit Glas til Bunden og
hev det højt op over Skulderen, saa det smadredes mod Gulyet.
»Helsen og Sundhed!" brummede Balaga, der ogsaa drak ud
og bagefter viskede sig omhyggeligt om Munden med sit røde
Silkelommetørklæde.
Paa Dologhov syntes denne Afskedstale ikke at gøre noget
stærkt Indtryk, men Makarin følte sig saa dybt greben, at han
maatte hen og omfavne Anatole.
»Naa, og nu af Sted — Marsch, Kammerater!" kommanderede
Anatole; Tjeneren stak ham hans Rejsetaske og Sabel i Haanden,
og derpaa gik hele Selskabet ud i Forstuen.
»Men jeg havde jo nær glemt det allervigtigste!" sagde Dolo-
ghov, lige som de skulde til at gaa ned ad Trappen. — ,,Aa Ignat,
spring ind til Matroscha og spørg hende, hvor hun har gjort af
Sobelskindspelsen. — Jeg er nemlig ikke saa helt ukendt med, hvor-
dan det gaar til ved en Bortførelse,’" henvendte han sig til Ana-
tole med et listigt Blink i Øjet. ,Ser du, hun møder naturligvis,
ligesom hun gaar og staar, og efter almindelig Skik og Brug
giver hun sig saa til at græde og snakke om sin Papa og Mama.
Men faar hun Lov til det ret længe, begynder hun at fryse, og
inden du véd et Ord deraf, løber hun sin Vej igen. Derfor maa
du have en Pels med, som du straks kan svøbe hende ind i, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
