Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O——ÆEEE EEN
Krig og Fred 239 | |
naar det først er gjort, bærer du hende ned i Slæden og lader
Balaga sørge for Resten."
»Der er den, Herre!" meldte Ignat, som kom anstigende |
med en gammel Ræveskinds Saloppe. | ||
»Men det er jo ikke den, dit Fæ! — Hej, Matroscha. Kom |
øjeblikkelig med Søobelskindspelsen!’’ skreg Dologhov saa højt,
at man kunde høre det gennem hele Lejligheden.
Et Øjeblik efter viste der sig i Døren en smuk Zigeuner-
kvinde med mørke, straalende Øjne og blaasort, krøllet Haar.
Hun var tæt indhyllet i et rødt Shavl og holdt Sobelskindspelsen
under Armen.
»Ja, her er den, tag den bare! Jeg skal sandelig ikke græde
over den!" sagde hun i en klagende Tone, der modsagde hendes
Ord.
Dologhov tog Ræveskindspelsen fra Tjeneren og kastede
den over hendes Skuldre. ,Se først saaledes!’’ sagde han og
samlede den om hende. ,,Og derpaa saaledes!" vedblev han med
hævet Stemme og slog Kraven op om Ørene paa hende, saa at
man kun kunde se hendes Øjne og lidt af Næsen og Munden.
»Og til sidst saaledes!" raabte han leende og gav Anatole et Puf,
saa at hans Ansigt mødtes med hendes.
»Naa Farvel, lille Matroscha, nu er det forbi med mine gale
Streger her!" sagde Anatole og kyssede hende. ,Lev vel, min
Skat, og ønsk mig Lykke paa Rejsen!"
»Ja, Gud give Dem Held og Lykke, Fyrste!" sagde hun med
sin ejendommeligt klingende Zigeuneraccent.
Neden for Stentrappen holdt der to Slæder med fyrige, pru-
stende Heste. Balaga satte sig op i den forreste tillige med Ana-
tole og Dologhov, og ordnede Tømmerne omhyggeligt i sine
Hænder, og Resten af Selskabet fordelte sig i den bageste, hvor
ogsaa Rejsetøjet blev anbragt.
»Naa, er vi saa færdige?" spurgte Balaga, og derpaa smæk-
kede han med Tungen, strammede Tømmerne og lod staa til ned
ad Boulevarden. ,,Hejda! Varsko!’" raabte han hvert Øjeblik, og
han kørte saa hensynsløst, at alt hvad der mødte ham paa hans
Vej skyndte sig at komme ud til Siden. I Begyndelsen gik det |
godt nok, men lige som de drejede ind paa Arbatskij Pladsen, | |
tørnede de mod en stor Karet, som ogsaa var i fuld Fart. Man i
hørte et vældigt Rabalder, efterfulgt af en stærk Skraalen og (HLA
Banden, men Balaga tog ingen Notits af denne Bagatel og lod ISK
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
