Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 Krig og Fred
atter staa til, hen over Torvet og ned ad en lang Gade, indtil
han pludselig gjorde Holdt foran et højt, gammeldags Hjørne-
sted. Anatole og hans Ven sprang øjeblikkelig ud og sneg sig
langs Muren hen til Porten. Dologhov standsede uden for denne
og fløjtede, og lidt efter viste der sig en Pige, som kom listende
hen imod dem.
»Denne Vej! Ind i Gaarden, ellers kan man se Dem fra Vin-
duerne!" hviskede hun.
Dologhov blev staaende i den aåabne Port, medens Anatole
fulgte Pigen. Da han kom til Bagtrappen, ventede han, at Na-
tascha skulde træde ham i Møde, men i Stedet for blev han mod-
taget af en kæmpestor Tjener, der bukkede for ham og sagde:
»Fruen venter Dem! — Denne Vej, hvis jeg tør bede Dem!"
»Hvilken Frue? Jeg forstaar dig ikke? — Hvad vil du mig?"
spurgte Anatole, der var lige ved at tabe Vejret af Forskræk-
kelse.
»Ja, vil Herren ikke følge mig? Fruen har bedt mig om at
vise Dem op til hende."
»Skynd dig lidt, Kuragin, der er Ugler i Mosen! Kom i en
Fart!" raabte Dologhov, som brødes med Gaardskarlen, der vilde
lukke Porten for ham og Anatole. Efter en energisk Kamp lyk-
kedes det Dologhov at faa Bugt med sin Modstander, og derpa3
ilede han og Anatole hen om Hjørnet, hvor Balaga efter Aftale
ventede dem med sin Slæde,
XIX
Marja Dmitrjevna, der hændelsesvis var kommet til, medens
den stakkels Sonja stod og græd ude i Gangen, havde hurtigt
faaet hende til at rykke ud med, hvad der var Grunden til hendes
Sorg, og efter derpåa at have aftvunget Kammerpigen en fuld-
stændig Tilstaaelse, gik hun ind til Natascha og overvældede
hende med Bebrejdelser.
»Skammer du dig ikke, din frække, afskyelige Skabning?"
sagde hun med en Stemme, der dirrede af Harme. ,,Gaa! Jeg
vil ikke høre en eneste Undskyldning! — Nej gaa!" gentog hun,
da Natascha nærmede sig med store, forvildede Øjne, og der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
