Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 241
paa skyndte hun sig ud af Døren og lukkede den forsvarligt i
Laas. Saa snart hendes Sind var kommet lidt mere i Ligevægt,
gav hun Ordre til, at man skulde lade Banditterne slippe ind i
Porten og stænge for dem, naar man først havde dem i Fælden,
og efter at denne Befaling var udstedt, satte hun sig ind i Daglig-
stuen og ventede med Ro paa, at Hr. Anatole og Konsorter
skulde blive ført frem for hende.
Da Tjeneren Gavrilo kom med den bedrøvelige Efterretning,
at Fyrene var undslupne, rejste hun sig og gik længe frem og
tilbage, overvejende, hvad hun skulde gøre. Endelig, lidt før
Midnat, begav hun sig op i Gangen, hvor hun atter traf den
stakkels Sonja, der endnu sad og græd bitterligt uden for Nata-
schas Dør.
»Aa, lad mig dog komme ind til hende, Marja Dmitrjevna!’"
bad hun med ynkelig Stemme, men den gamle Dame aabnede
Døren uden at værdige hende et Svar og gik med majestætiske
Skridt ind i Stuen, fulgt af Sonja, der listede sig efter hende paa
Taaspidserne.
»Jo, det er nydeligt!" begyndte Marja Dmitrjevna og traadte
helt hen til Natascha, der låa aldeles ubevægelig paa Sofaen
med Ryggen til og Ansigtet skjult i Hænderne. ,Det er virkelig
overmaade passende, at du benytter mit Hus til at holde Stævne-
møder med din Elsker. — Ja, det er dig, jeg taler til!’’ sagde
hun i en hidsig Tone og rørte let ved hendes Haand. ,,Maaske
du saa vil høre paa, hvad jeg har at sige dig. Altsaa: du har baa-
ret dig ad som en rigtig gemen Tøs, og var det ikke for din Faders
Skyld, skulde jeg nok fortælle alle og enhver, hvorledes du har
opført dig."
Natascha rørte sig stadigvæk ikke, men hele hendes Legeme
rystede krampagtigt af en undertrykt Hulken, som var lige ved
at kvæle hende.
»Ja, det er et Held for Hr. Anatole, at han slap bort herfra,
men jeg skal nok finde ham!’’ vedblev hun med sin mandhaftige
Røst. ,,Naa, hører du ikke, hvad jeg siger?’" raabte hun vredt
og tvang hendes Hoved om imod sig.
Baade Marja Dmitrjevna og Sonja forfærdedes, da de saa”
den Forandring, der i saa kort Tid var foregaaet med Nataschas
Ansigt. Hendes Øjne lyste med Feberglans, Læberne var tæt
sammenpressede og Kinderne dybt indfaldne som hos en døende.
Leo Tolstdy: Krig og Fred. II 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
