Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FN
Krig og Fred 243
vilde falde i Søvn. Men Søvnen kom ikke; hun laa dødbleg og
stirrede ud for sig med vidaabne Øjne, og Sonja, der hyppigt
saa” ind til hende i Løbet af Natten, kunde ikke faa et eneste |
Ord presset ud af hende.
Den næste Dag, ved Frokosttid, kom den gamle Greve tilbage
fra sin Udflugt. Han var i udmærket Humør, da Salget af Land-
stedet var gaaet i Orden, og han saaledes nu kunde rejse hjem
til sin kære, lille Grevinde, som han efterhaanden længtes inder-
ligt efter at gense. Marja Dmitrjevna, der modtog ham i For-
stuen, meddelte ham, at Natascha var bleven heftig syg Aftenen
i Forvejen, men beroligede ham samtidig med, at hun nu havde
det langt bedre, og at der ikke mere var Fare paa Færde.
Natascha, der lige fra Morgenstunden havde siddet ved Vin-
duet og stirret ud paa Gaden i det Haab, at Anatole skulde vise
sig og gentage sit Bortførelsesforsøg, vendte sig urolig om, da
hun hørte en Mands Skridt inde i Værelset, men da hun saa’,
at det var Faderen, der nærmede sig, modtog hun ham med et
iskoldt, irriteret Blik og vendte ham derpaa atter Ryggen.
»Men hvad fejler du, min Engel? Er du syg?" spurgte Gre-
ven bekymret.
»Ja, vist er jeg syg!" svarede hun efter et Øjebliks Betænk-
ning, og da han derpaa spurgte hende om, hvorfor hun var saa
nedslaaet, og om hun ikke havde oplevet et eller andet ubehage-
ligt, forsikrede hun, at der ikke var det fjerneste i Vejen, og at
hun nu havde det rigtig godt. Marja Dmitrjevna paastod ogsaa, at
der intet var hændet under hans Fraværelse, men baade hendes
og Sonjas bekymrede Ansigter sagde ham tydeligt, at han blev
ført bag Lyset. Da han imidlertid nødig vilde rives ud af sin
Sindsligevægt, tvang han sig selv til at tro, at alt var, som det
skulde være, og ærgrede sig kun lidt over, at Datterens Sygdom
nødte ham til at udsætte Afrejsen til næste Uge.
XX
Lige fra det Øjeblik Grevinde Helene var kommet til Mo- Ht
skvå, spekulerede Pierre kun paa, hvorledes han skulde finde al:
Lejlighed til at slippe børt et Par Dage, og da saa Rostovs kom, kb Sri 1g
16% | Hi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
