Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 Krig og Fred
og Nataschas Nærhed truede hans Sjælefred, tog han en kraftig
Beslutning og gjorde en lille Afstikker til Tver, idet hun nu plud-
selig kom i Tanker om, at han allerede for Maaneder siden
havde lovet Basdejevs Enke, der boede i denne By, at gennem-
se og ordne hendes afdøde Mands Papirer.
Ved sin Hjemkomst forefandt han et Brev fra Marja Dmi-
trjevna, hvori hun bad ham om at se op til sig snarest muligt i
Anledning af en meget vigtig Sag, der angik Natascha Rostov
og hendes forlovede Fyrst Andrej Bolkonskij. Denne Anmod-
ning kom ikke saa lidt ubelejligt for Pierre, da han jo nu igen
kunde risikere at træffe sammen med Natascha, som han paa
enhver Maade søgte at undgaa; men efter moden Overvejelse
besluttede han dog at efterkomme den gamle Dames Anmodning,
da hendes Brev, hvordan man saa læste det, syntes at tyde paa,
at der virkelig var noget alvorligt paa Færde.
»Hvad mon der er i Vejen? ’Øg hvad mon hun vil mig?"
spurgte han sig selv, medens han tog Overtøjet paa for at begive
sig derhen. ,Ja, jeg vilde virkelig ønske, at Fyrst Andrej sna-
rest muligt kom og giftede sig med hende, saa at jeg kunde faa
Ende paa denne ubehagelige Uro, der griber mig, naar jeg blot
tænker paa hende."
Medens han kørte ned ad Boulevarden, hørte han, at der blev
kaldt paa ham, og da han vendte sig om efter Lyden, fik han Øje
paa Svogeren, som jagede forbi ham i en Slæde, forspændt med
tre prægtige Graaskimler. Anatole, der var indhyllet op til Hal-
sen i en Bæverskinds Pels, knejsede endnu mere end ellers og
lignede Krigsguden i egen Person. Under hans trekantede Hat,
der sad flot paa Snur og overskyggedes af en vældig hvid Fjer-
busk, saa” man midt i en Sky af blinkende Snestøv hans ung-
domsfriske Ansigt og en Skov af krøllet Haar, der flagrede kækt
for Vinden. Han var kort sagt uimøodstaaelig i enhver Hen-
seende.
»Ja, se han forstaar at tage Livet paa en fornuftig Maade,"
sagde Pierre til sig selv. ,Han tænker kun paa Øjeblikket, har
ingen Ængstelser eller Sørger som vi andre og er derfor altid
tilfreds og i godt Humør. Ak, hvad vilde jeg ikke give for at
kunne være som han!"
Tjeneren, som modtog ham i Forstuen og hjalp ham af med
Pelsen, meldte, at Fruen ventede ham inde i sit eget Værelse,
og da han aabnede Salsdøren for at begive sig derover, fik han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
