Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 245
Øje paa Natascha, som sad ved det nærmeste Vindue og stirrede
ud for sig med et mørkt Ansigt. Hun sendte ham et lynende Blik
og gik derpaa med en Mine, som røbede, at hun følte sig i højeste
Grad ilde berørt ved hans Nærværelse.
»Men hvad er der dog i Vejen?" spurgte Pierre, saa snart
han kom ind til Marja Dmitrjevna.
»Jo, det er nydelige Ting, her foregaar! svarede hun og ry-
stede sine graa Krøller. ,Se nu er jeg snart fyldt de treds, men
endnu aldrig har jeg oplevet noget saa skammeligt som dette!"
Og efter at Pierre saa havde lovet hende at tie, betrøede hun ham,
at Natascha ganske paa egen Haand havde hævet sin Forlovelse,
og at det var en aldeles vanvittig Forelskelse i Kuragin, som
havde drevet hende til dette Skridt. Hun meddelte ham end-
videre, at det var hans egen Hustru, der havde moret sig med
at føre de to unge sammen, og at Natascha kun ved et rent Til-
fælde var bleven forhindret i at flygte med Kuragin, der havde
stillet hende en hemmelig Vielse i Udsigt.
Pierre stod som himmelfalden, medens hun fortalte ham alt
dette, og vilde ikke rigtig tro sine egne Øren. Hvor var det dog
muligt, at Natascha, denne henrivende unge Pige, som lige til
nu havde haft saa stor en Plads i hans Hjerte, at hun vilde op-
give en Mand som Andrej Bolkonskij for denne Idiot Anatoles
Skyld. Nej, det kunde Pierre ikke paa nogen Maade begribe eller
forstaa. Det var ham aldeles umuligt at faa i sit Hoved, at Na-
tascha, der tidligere altid havde staaet for ham som et Indbegreb
af Elskelighed og Klogskab, nu med ét kunde vise sig saa dum og
hjerteløs.
»Ja, de er alle ens!’’ sagde han til sig selv og følte i dette
Øjeblik en Slags Trøst ved Tanken om, at han selv ikke var syn-
derlig værre stillet end andre Mænd ; men det gjorde ham allige-
vel inderlig ondt for Fyrst Andrej, som sikkert aldrig vilde for-
vinde denne Krænkelse.
»Men jeg forstaar ikke rigtig det med Vielsen," sagde Pierre
omsider. ,,Det er jo aldeles umuligt, da han allerede er gift!"
»Nej, det bliver værre og værre!" skreg Marja Dmitrjevna
og slog Hænderne sammen. ,Saa han er oven i Købet gift, den
elendige Slyngel! Og hun sidder endnu stadig og haaber paa, at
han skal komme og bortføre hende. Men det maa have en Ende;
jeg gaar lige ind og fortæller hende det hele.”
Pierre meddelte hende saa, under hvilke Omstændigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
