Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 Krig og Fred
Pierre tog Brevene, som den anden rakte ham, gav ham et
Puf, saa han røg til Side, og væltede samtidig en stor Lænestol,
som stod i en generende Nærhed.
»Du behøver ikke at være bange; jeg rører dig ikke!" sagde
Pierre, da Anatole gjorde Mine til at værge for sig. — ,Se nu har
jeg altsaa Brevene, men dermed slipper du ikke. Du maa forlade
Moskvå — og det endnu i Morgen."
»Ja, men det kan jeg jo ikke. Det er mig komplet umuligt!"
»Og endelig," vedblev Pierre uden at høre paa ham, ,lover du
mig ikke at tale et Ord til nogen om, hvad der er foregaaet mel-
lem hende og dig. Ja, jeg véd godt, at jeg ikke kan forhindre dig
deri, men hvis der endnu er en Gnist af Ære tilbage i dig ...."
Her standsede Pierre og begyndte at gaa op og ned ad Gulvet
med hurtige Skridt, uden at tage Notits af Anatole, der sad henne
ved Bordet med et mørkt Ansigt og bed sig i Læberne.
»Behøver jeg da virkelig at forklare dig," begyndte Pierre
igen efter en længere Pause, ,at du ikke har Lov til at lege med
dine Medmenneskers Sjælefred, og at den Adspredelse er for
dyrt betalt, som købes paa Bekostning af en andens Lykke. Ja,
mor du dig med Fruentimmer af samme Slags som min Kone,
det kan man ikke sige noget imod; de kender jeres Hensigter og
er væbnede med den Erfaring, som Lasten giver. Men at bedrage
en ung, uskyldig Pige og lokke hende hjemmefra under det løgn-
agtige Paaskud, at man vil gifte sig med hende ... Kan du da
ikke indse, at det er lige saa fejgt og gement som at slaa en Ol-
ding eller et Barn?" Pierre tav og saa” nu atter hen paa Anatole,
men denne Gang uden Vrede og kun med et spørgende Udtryk.
»Nej, det forstaar jeg slet ikke. Hvad mener du egentlig?"
svarede Anatole, der genvandt sin Sikkerhed, efterhaanden som
Pierre blev mere rolig. ,,Altsaa: jeg forstaar det ikke, og jeg bry-
der mig heller ikke derom. Det eneste jeg véd, er, at du har sagt
mig Ting, jeg som en Mand af Ære ikke kan finde mig i!"
Pierre saa’ forbavset paa ham, ude af Stand til at begribe,
hvor han egentlig vilde hen.
»Og skønt det var under fire Øjne," vedblev Anatole, ,kan
jeg dog ikke ....’
»Hvad, du vil da vel aldrig have Satisfaktion?’" bemærkede
Pierre i en ironisk Tone.
»Men du kunde jo dog gerne tage de værste af dine Ord til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
