Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 253
»Ja, nu er alle enige om at anklage og fordømme ham, selv
de, som for en Maaned siden hævede ham til Skyerne," sagde
Fyrst Andrej, der var saa ivrig, at han slet ikke lagde Mærke til
Pierres Nærværelse. ,,Naa, det er jo for Resten den letteste Sag
af Verden at kaste sig over en slagen Mand og beskylde ham for
de Fejl, som andre har begaaet, men jeg for mit Vedkommende
paastaar nu, at hvis der er udrettet noget virkeligt godt og stort
under det nuværende Regimente, såa skyldes det ham — ene
og alene ham!’’ — Her standsede han pludseligt, da han fik Øje
paa Pierre, som han modtog med et bistert Blik. — ,,Naa, men
Efterverdenen vil nok lade ham vederfares Retfærdighed," til-
føjede han hurtigt.
»Ej ej, er du dér, min Ven!" henvendte han sig til Pierre.
»Hvor du er blevet tyk, siden jeg saa” dig sidst. Naa, hvordan har
du det? — Godt?"
»Jo Tak! — Og du?"
»Fortræffeligt, som du ser!" svarede Fyrst Andrej med et bit-
tert Smil og begyndte saa at snakke om en hel Del forskellige
Ting. Først beklagede han sig over Landevejenes elendige Til-
stand, derpaa bragte han Pierre Hilsener fra fælles Bekendte,
han havde truffet i Udlandet, og til Slutning udbredte han sig
vidtløftigt om et Pragteksemplar af en Huslærer, en Hr. Desalles,
som han havde ført med sig fra Svejts, og i hvis Hænder han nu
vilde lægge den lille Nikolajs Opdragelse; men medens han end-
nu var midt i dette Emne, brød han pludselig af og blandede sig
atter i Diskussionen, som de to gamle Herrer trolig havde fortsat.
»Ja, hvis der virkelig forelaa noget Bevis for, at han var en
Forræder, saa vilde det sikkert være bleven offentliggjort!" sagde
han i en harmfuld Tone. ,,Som sagt, personlig har jeg aldrig holdt
af Speranskij, men jeg elsker Retfærdighed, og jeg er altid villig
til at træde i Skrankerne for den."
Pierre, der sad og hørte til, var slet ikke henrykt over Ven-
nens Iver, for han kendte ham tilstrækkeligt til at vide, at han
kun kastede sig saa energisk ind i Debatten for at døve de pin-
lige Tanker, der nagede ham.
Saa snart Generalen var gaaet, tog Fyrst Andrej sin Ven un-
der Armen og førte ham ind i sit eget Værelse, hvor der saa”
temmelig uhyggeligt ud, da alt hans Rejsegods endnu stod rundt
omkring paa Gulvet. Han dukkede et Øjeblik ned i en Koffert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
