Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 Krig og Fred
og hentede en lille Pakke frem, som han lagde ved Siden af sig
paa Bordet.
»Ja undskyld, hvis jeg gør dig Ulejlighed ...." begyndte han
med en mørk Mine, og Pierre, der følte, at han nu vilde tale om
Natascha, satte saa uvilkaarlig sit Ansigt i medlidende Folder,
men da Fyrst Andrej opdagede dette, fk hans Stemme øjeblikke-
lig en haard og ubehagelig Klang. ,,Naa ja," vedblev han, ,,du véd
vel allerede, at Komtesse Rostov har hævet sin Forlovelse med
mig. Og efter hvad jeg hører, har din Svoger nok en lille Finger
med i Spillet. Har han ikke friet til hende — eller noget lig-
nende?"
»JOo ... nej... Ja, det vil sige ..."
»Se her er hendes Breve og hendes Billede!" sagde Fyrst
Andrej kort og gav ham Pakken. ,,Vil du aflevere dem til hende,
naar du faar Lejlighed dertil!"
»Ja, men foreløbig kan det ikke ske, hun er nemlig saa syg,
at hun ikke engang kan taale at rejse hjem."
»Naa, hun er her altsaa endnu. Og din Svoger — hvor er han
henne?" spurgte han ivrigt.
»Han er rejst for flere Dage siden. — Hun har for Resten
været meget syg, at du véd det!"
»Saa? — Det gør mig ondt!" sagde Fyrst Andrej med et koldt
og ubehageligt Smil, der mindede stærkt om Faderens. ,,Men det
er vel nærmest af Skuffelse, for efter hvad der fortælles, har Hr.
Kuragin nok ikke haft rigtig alvorlige Hensigter.’"
»Ja, det kunde han da heller ikke, eftersom han allerede er
gift."
»Og hvor opholder din Svoger sig nu, hvis jeg maa være saa
fri at spørge?"
»Han er rejst til Peters ... Eller hvad jeg vilde have sagt: jeg
véd ikke, hvor han er taget hen."
»Naa ja, det kan ogsaa være det samme. Og vil du saa sige
hende, at hun har sin Frihed, og at jeg ønsker hende alt mulig
godt."
»Hør," sagde Pierre tøvende, , husker du den Samtale, vi en-
gang havde i Petersborg ?’’ ;
»Ja vist saa, vist saa!" skyndte Fyrst Andrej sig at svare. ,,Jeg
holdt paa, at man burde tilgive en Kvinde, selv om hun havde
begaaet et Fejltrin, men jeg sagde jo ikke, at jeg var i Stand
dertil. Og det er jeg heller ikke — at du véd det!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
